Schiøler-Gruppen af Lasse Bruun Jonassen

Spar op til

54 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Schiøler-GruppenDanske terrorister i tysk tjeneste 1944-45af Lasse Bruun Jonassen & Jonas Lind

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?

Den helt centrale drivkraft bag Schiøler-gruppens mange likvideringer var hævnen. I takt med at kampen mod den nazistiske besættelsesmagt og dens danske håndlangere intensiveredes i den sidste del af besættelsen, begyndte modstandsbevægelsen i stigende grad at foretage de såkaldte stikkerlikvideringer. Denne udvikling berørte også Schiøler-gruppen personligt, da både venner og bekendte samt et enkelt medlem af gruppen blev dræbt af modstandsfolk. Schiøler-gruppen svarede igen, og en vendetta-lignende konflikt udspillede sig mellem terrorgrupperne og modstandsgrupperne.

Schiøler-gruppen var i mindre grad, end man hidtil har antaget en integreret del af det tyske terrorapparat. Gruppen havde i stedet deres helt egen agenda og gik endda ofte bag om ryggen på de tyske myndigheder. I stedet for at afspejle den nazistiske modterrors vilkårlighed var Schiøler-gruppens likvideringer i langt højere grad rette snævert mod medlemmer af modstandsbevægelsen. Hermed adskilte Schiøler-gruppens sig markant fra dens mere kendte pendant, Peter-gruppen, der ofte begik drab på tilfældige og ganske uskyldige danskere.

Derfor spørger forfatterne til slut, om det overhovedet er rimeligt at betegne Schiøler-gruppen som en ”terrorgruppe”. Aktionerne gik aldrig ud over sagesløse, hvilket ofte er en afgørende del af definitionen på ”terror”. Skulle man i stedet betegne Schiøler-gruppen som en selvtægtsgruppe? Og havde den således visse fællestræk med den hårde kerne i modstandsbevægelsen?

Gennem et hidtil delvist ubenyttet kildemateriale fortæller forfatterne historien om Schiøler-gruppen. Efter kapitulationen blev gruppens medlemmer retsforfulgt og gruppens chef samt den næstkommanderende – Ib Gerner Ibsen og Helmut Mortensen – blev henrettet den 25. november 1949. Bogen indeholder personkarakteristikker og beskriver mange af de dramatiske aktioner, som Schiøler-gruppen stod bag.
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Schiøler-Gruppen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 16-10-2012
En spændende og overraskende bog med internationalt perspektiv

Danmark, krigen og verden udenfor

Lasse Bruun Jonassen og Jonas Lind, to unge historikere, har skrevet en spændende og grundig bog om medlemmerne af nazigruppen Schiøler, der udførte sabotage og myrdede danske frihedskæmpere i besættelsens sidste tid. Bogen udmærker sig ved at grave ned i medlemmernes psykologi og anlægge et mere internationalt perspektiv på ugerningerne end det er sædvanen for denne slags udgivelser. [Kort referat]

33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 21-10-2012
Lidt kedeligt formidlet

Spring over

Schiøler-gruppen var en af de mest voldelige og ekstreme danske terrorgrupper, der kæmpede for Nazityskland mod danske frihedskæmpere. Lasse Bruun Jonassen og Jonas Lind fortæller i denne detaljerede og desværre lidt kedelige bog om de blodige begivenheder i krigens sidste år. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Per Pilekjær 28-10-2012
Bloddryppende skildringer

Hvorfor blev de hipoer?

Det interessante ved Lasse Bruun Jonassens og Jonas Linds bog om en af de mest berygtede nazistiske grupper i Danmark, Schiøler-gruppen, er forsøget på at kortlægge årsagen til at disse ni unge mænds blodige gerninger. Svaret er ikke simpelt, men forfatterne gør et godt forsøg på at kortlægge besættelsestidens magt, vold og terror. [Kort referat]

Ikke lagt online