En opritjniks dag af Vladimir Sorokin
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

En opritjniks dagaf Vladimir Sorokin

Forfatteren kalder sin bog ”en folkelig fortælling fra fremtiden”. Handlingen udspiller sig i 2027. Rusland har isoleret sig fra resten af verden, og Kina har taget den økonomiske magt over verdenen udenfor. Rusland er omdannet til et zardømme med en hersker, et undertrykt folk, en altdominerende russisk ortodoks kirke og en magtelite med ubegrænsede magtbeføjelser. Sproget er gammelrussisk, men det er et moderne samfund, hvor der findes Mercedeser og alverdens trådløs teknologi. Bogen følger en af magtudøverne, i hvis hverdag det indgår at myrde, voldtage og røve i statens tjeneste.


 


Opritjnik er betegnelsen for en af de betalte lejesvende, som Ivan den Grusomme i midten af 1500-tallet indsatte som sine magtfuldkomne repræsentanter. Vladimir Sorokin advarer om, at russerne aldrig har gjort op med den mentalitet, som understøtter todelingen af samfundet i undertrykkere og undertrykte. Dermed består faren for, at Rusland atter falder tilbage til et styre, der kun kan herske ved hjælp af vold mod borgerne.


 


Vladimir Sorokin er født i 1955, uddannet som ingeniør. I sovjettiden frem til slutningen af 1980’erne kunne kun enkelte brudstykker af hans formmæssigt eksperimenterende og indholdsmæssigt provokerende værker offentliggøres. Siden er han blevet en af Ruslands mest læste og omdiskuterede forfattere. Sorokin er en af de største stilister i moderne russisk litteratur. Han kan alt med sproget, siger russiske anmeldere.


 


Sorokins bog er andet bind i Forlaget Vandkunstens serie af ny russisk romankunst. Anmelderne af det første bind (Aleksej Slapovskij, De er overalt, maj 2009) glædede sig over initiativet til den nye serie og så med spænding frem til de kommende udgivelser.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "En opritjniks dag" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 09-01-2010

Den russiske bjørnebande

For en udenforstående læser er Sorokins satiriske fremtidsroman om et Rusland der har isoleret sig selv forbløffende læsning. Det er vildt og provokerende fortalt og romanen hudfletter et magtapparat der ligger os meget fjernt. [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bent Jensen 08-01-2010

Manieret og maskinel litteratur

Lighederne mellem denne bog og forlæggene i Orwells ”1984” og Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denistjovitjs' liv” er kun overfladiske: Romanen er ”dårlig” og ”anstrengt”, og dens svælgen i ”bestialsk voldsudøvelse” og ”ulækre sexscener” forekommer uforståelig. [Kort referat]