Tøsedreng af Jon Bang Carlsen

Spar op til

79 kr.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

TøsedrengEn fortællingaf Jon Bang Carlsen

Tøsedreng fortæller om en dreng, der vokser op så tæt forbundet med sin mor, at hendes desperation da faren forlader familien forvrænger drengens blik for verden. Da han skal i gang med at udforske sin egen seksualitet møder moren sit Waterloo i kærlighedslivet. Den hengivne søn følger hende så langt ind i mørket, at vejen tilbage til glæden og troen på kærligheden bliver den længste rejse han kommer til at foretage. Historien spænder fra kunstnerfamiliens liv blandt rigmændene i luksusvillaerne nord for København til den lille, næsten uddøde landsby i Vestsjælland, hvor den flamboyante kvinde gemmer sig for at slikke sine sår. I dette fremmede miljø skal drengen kappe navlestrengen for at kunne vende sig mod det liv, som er ved at glide hans elskede mor af hænde. En rejse fra dukkehuset ud i virkeligheden. Tøsedreng indeholder selvbiografiske træk samt rent digt, men først og fremmest en blanding af eksakte begivenheder og de fantasier, som er vokset op i deres skygge.
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Tøsedreng" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 12-11-2013
En fascinerende erindringsroman ... Jon Bang Carlsens sprog vokser vildt og poetisk

En tøsedreng bliver voksen

En tung barndom med en psykisk ustabil mor i et konstant skænderi med en excentrisk kunstnerfar får filminstruktøren Jon Bang Carlsen med et poetisk sprog løftet til ren magi. Man forstår pludselig sammenhængen mellem Carlsens film og hans barndom og forbindelsen mellem virkelighed og fantasi. 'En fascinerende erindringsroman.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Helle Merete Brix 29-11-2013
Nænsom og vedkommende

Barndommens stille gysen

Jon Bang Carlsens fremragende erindringsroman rummer præcise iagttagelser af børns råhed og 'en smukt skrevet og gysende skildring af en barndom fuld af ensomhed.' Hans billedhugger-forældre flår familien fra hinanden og den lille Tøsedreng (som hans søster kalder ham) flytter med sin mor til landsbyen Kirke Hyllinge, hvor han strejfer rundt mellem tavse huse. Nænsomt og vedkommende skildret - dog med en lidt for vrængende tone indimellem. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 05-12-2013
Pumpet op med lyrik

Midtsjælland omviklet med metaforer

Der er tryk på Jon Bang Carlsen erindringsroman om 'en 1950’er-drengs opvækst i København' den sjællandske provins. Anmelderen genkender tidsbilledet, men kløjs lidt i den meget lyriske stil. Nogle steder fungerer ordbillederne fremragende, men andre steder går sproget over gevind og bliver fortænkt. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 07-12-2013
Kun kolofonen røber, at en redaktør har været involveret