»Det er en fremragende bog, Sebastian Barry har skrevet om unge mænds liv og drømme, som smadres af krig og ufred både i det fremmedes og det hjemlige.«
- Jydske Vestkysten

»Med Og alt blev stille befinder læseren sig for en stund dér i sølet og stanken, og man lukker bogen med bævrende hænder.«
- Weekendavisen

»Sebastian Barry skriver følelserne bliver "våde" i øjnene.«
- Horsens Folkeblad

Da Willie Dunne kom til verden i Dublin i slutningen af 1896, var der store forhåbninger om, at han som sin far engang skulle indtræde i Dublins politistyrke. Men ak, Willie var lille af vækst, og det blev kun marginalt bedre med årene: Det kunne slet ikke komme på tale at blive politimand. Men heldigvis - for sådan opfattede Willie det - kunne han blive soldat i 1. Verdenskrig og kæmpe for Gud, konge og Irland.

Gasangreb, mudderet i Flandern, de utallige døde ved Somme, lus, is og sne, kedsomheden og angsten, de døende kammerater - Willie prøver det hele. Han er i kamp i Ypres og Loos og ved Somme. Han klarer sig, han overlever, og han tror stadig på den gode sag.

Men så, under en orlov i Dublin, kommanderes han til at skyde mod sine egne landsmænd under Påskeopstanden. "Kan det være rigtigt, det vi gjorde?" spurgte han siden sin kongetro og autoritetstro far i et brev. Og så blev der stille.

Ikke siden Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten er der skrevet så smukt, bevægende og gruopvækkende på samme tid om rædslerne, men også om sammenhold, venskab og kærlighed under 1. Verdenskrig.