Sopranerne af Alan Warner
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Sopranerneaf Alan Warner

Korpigerne fra havnebyens katolske pigeskole skal på udflugt til storbyen for at deltage i en landsomspændende sangerdyst, og de har gode chancer for at vinde. Problemet er bare, at pigerne overhovedet ikke er interesserede i at vinde, det vil nemlig betyde en ekstra overnatning på luksushotellet i Edinburgh. De vil helst hurtigt hjem, fordi en amerikansk ubåd har lagt til kaj oppe i Havnebyen, og alle de amerikanske marinesoldater på én gang er for meget at gå glip af.
Især soprangruppens fælles bestræbelser på at levere en katastrofeoptræden lykkes. De raserer diskoteker og pubs, ryger ind og ud af politistationer og skadestuer, et par stykker får nogle bizarre seksuelle oplevelser, og de er alle fem stinkende berusede det meste af tiden. Efter deres optræden bliver de skyndsomt pakket i bussen og kørt hjem, lige tids nok til at ramme de fede tider på Havnebyens eneste diskotek - the Mantrap.

Sopranernes historie rulles op under turen. En af pigerne har leukemi. Hun har ganske vist været på mirakelkur til Lourdes, og fader Ardlui hævder, at miraklet er sket, men hun ved, at hun er dødende, og hun er fast besluttet på at få så meget som muligt ud af den tid, hun har tilbage. En anden er gravid og kan også ret præcist forudsige sin skæbne.
Sopranerne har denne næsten ældgamle indsigt i livets sande vilkår, men samtidig lever de sammen og med hinanden, som om alle deres vildeste drømme kunne opfyldes.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Sopranerne' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.296 andre anmeldelser af bøger.