Mod jul af Jeppe Aakjær

Spar op til

63 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Mod julFortællingeraf Jeppe Aakjær

 Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.

Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Mod jul" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 20-11-2012
Folkelig romantik ... båret af en social indignation

Fattigfolks jul på landet

Denne bog indeholder en kronologisk samling af de Jeppe Aakjær-fortællinger, der kredser om julen. Det er tydeligt, at Aakjær var en socialt indigneret forfatter, så det er ikke rødmosset julehygge man finder på siderne, men historier om det ofte barske liv på landet på forfatterens tid. Anmelderen kvitterer med fire julestjerner, men mener også, at Jeppe Aakjær mangler 'evnen til at foretage en dyberegående analyse af sine personer, og at hans novellestrukturer ofte er svage.' [Kort referat]

Ikke lagt online