Vækst & bæredygtighed af Steen Hildebrandt

Spar op til

89 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Vækst & bæredygtighedOmstilling og nye mulighederaf Steen Hildebrandt

Ny udgive med ISBN: 9788778536983

I denne bog gør Professor Steen Hildebrandt op med det ensidige vækstbegreb, og nuancerer bæredygtighedsbegrebet. Bogen er et opgør med en del af den vækst-, arbejds- og konkurrencetænkning, der har udviklet sig op gennem de sidste mange år, og som har ført til dybe kriser og dyb splittelse i verden. Hildebrandt argumenterer for at vækst er meget andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær, samarbejde og empati. Væksten er nødt til at være bæredygtig på den lange bane. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed ingen vækst. Bogen rummer både udfordringer, håb og visioner for fremtiden, og er Hildebrandts hidtil mest personlige bud på betydningen af ledelse. 
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Vækst & bæredygtighed" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Ulla Bechsgaard 09-02-2014
Steen Hildebrandt ... har ikke tidligere været så personlig i sine bøger, som han er her

Profit kan kun opstå af liv

Steen Hildebrandt 'har ikke tidligere været så personlig i sine bøger, som han er' i denne, hvor han argumenterer for, at profit for virksomheder skal være underlagt bæredygtighed og ansvaret for klodens velbefindende. 'Bæredygtighed kommer inde fra det enkelte menneske. Derfor er bæredygtig ledelse i første omgang et individuelt anliggende,' men i fremtiden kommer også virksomheder til at tage ansvar i det forfatteren kalder 'den tredje industrielle revolution.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Henrik Ørholst 27-04-2014
Læseren er i godt selskab ... Steen Hildebrandt er en af de mest centrale personer inden for dansk ledelse

Steen, Steen og Michael

Steen Hildebrandt er en af de mest centrale personer inden for dansk ledelse. Denne bog er en slags 'testamente, hvor han ser tilbage, reflekterer over nutiden og samtidig tager fat på modsætningsforholdet mellem vækst og bæredygtighed.' Bogen kunne være forkortet en del uden at vigtige budskaber var forsvundet af den grund, men man er i godt selskab. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kai Sørlander 02-05-2014
Ret vagt og generelt

Kampen om arbejdet

Kernen i bogen, som analyserer vores situation i det moderne højteknologiske samfund, er, at samfundet splittes op i dem, der får stress af det opskruede arbejdstempo, og dem, der får stress, fordi de er arbejdsløse. Steen Hildebrandt mener, det er nødvendigt med ny ledelsesstrategi, men det er ret vagt og generelt, hvad forfatteren ønsker af den nye leder. Derudover peger han heller ikke på noget præcist alternativ til den nuværende samfundsorden. Bogen indeholder desuden nogle unødvendige bemærkninger omkring tonen i den danske indvandrerdebat; bemærkninger, som vidner om mangel på empati, selvom han selv fremhæver empati som en nødvendig dyd. I et stort indledningskapitel giver forfatteren en personligt billede af sig selv og sin baggrund, og det tilfører bogen en ekstra dimension. Holdebrandt fortæller levende om sin opvækst og de mennesker, der omgav ham, og det er sympatisk, at han er taknemmelig for, at disse mennesker har påvirket hans liv og karriere. [Kort referat]

Ikke lagt online