Hovedløs Sommer af Erling Jepsen

Spar op til

94 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 8 anmeldere

Hovedløs SommerEt skuespilaf Erling Jepsen

14-årige Emilie flytter med sin mor og lillebror ind i et gammelt, afsidesliggende hus. Hendes forældre er netop blevet skilt, og det hele er lidt mærkeligt. Ikke mindst huset og haven, som er helt umulig at tæmme. Kort tid efter dukker der en mystisk ung mand op. Først forsøger Emilies mor at jage ham væk, men det viser sig, at han har boet i huset og bare vil hjælpe med haven. Lidt efter lidt kommer den unge mand tættere ind på familien. Han flytter så ind og begynder at lægge an på både mor og datter. Men da Emilies far opdager, hvad der foregår, begynder der at rulle hoveder.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Hovedløs Sommer" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 28-04-2011

Erling Jepsen i kærkommen fri leg

Erling Jepsen har bevæget sig længere ud i komedien end nogensinde, og det klæder forfatterskabet at more uden samtidig at forurolige. Historien om en mystisk gartner, der dukker på hos en problemramt familie på landet er uhøjtidelig og sjov, men den fungerer samtidig fint som tankevækkende satire over moderne opdragelse og familiemønstre. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Steen Olsen 29-04-2011

Drilledjævlen Jepsen

Erling Jepsen elsker at trække tæppet væk under både sine læsere og sine romanpersoner. I denne familiegyser er udgangspositionen ganske tilforladelig, men snart skruer forfatteren op for freudiansk symbolik og blodig splat og ender med en misantropisk satire over ’den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration.’ Det er ”næsten for meget af det onde.” [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Anne Randbo Back 03-06-2011

Forført af en fremmed

En fremmed flytter ind og er snart i færd med at forføre både mor og datter i denne anbefalelsværdige roman af Erling Jepsen. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 28-04-2011

Slangen i Sydsjælland

”Forfriskende forårslæsning” fra Erling Jepsen, som endnu engang bruger absurd hverdagsdrama fra Udkantsdanmark til at fortælle en historie, der er større end som så. Denne gang tager forfatteren fat i voksenverdenens intriger og selvom Erling Jepsen ikke kan dy sig for noget høhø-humor i ny og næ, er romanen et fornøjeligt bekendtskab. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 28-04-2011

En gyser uden gys

Med endnu en historie om en dysfunktionel familie lægger Erling Jepsen i ovnen til grin og gru, som desværre udebliver. Romanens perspektiv på voksne, der opfører sig som unge, og unge, der opfører sig som voksne, er interessant, men også en smule tandløst. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 28-04-2011
Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 29-04-2011

Erlingske Tidende

Erling Jepsen laver en spøjs, men ganske underholdende genre-U-vending i denne ungdomsroman. Det starter meget tilforladeligt, realistisk og forudsigeligt. Og så sker der pludselig noget helt uventet! Jepsen skal have ros for fortællerstemmen, den 14-årige Emilie, der bestemt skaber en 'mindeværdig læseoplevelse' - men helt vellykket er romanen nu ikke. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 29-04-2011

Én pige to sprog

Den gode klunser tager det velfungerende og giver det nyt liv, men denne gang virker Erling Jepsens ellers så velfungerende familieanalyser og groteske parallelverdner som en sten i sækken. Jeg-fortællerens stemme er ikke konsistent, men veksler imellem en 14-årig piges og en karikeret voksens. Det skaber et sprog fuld af tykke psykologiske og terapeutiske klicheer i en roman, der som samlet hele, må siges at være "langtrukken, repeterende og temmelig ligegyldig.” [Kort referat]