Ankomsten af Shaun Tan

Spar op til

98 kr.

89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere

Ankomstenaf Shaun Tan

Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?


Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.


SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten.


"Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)


"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)

89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Ankomsten" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Sara Nørholm 02-08-2011

På kanten af det kendte univers

Læseren må investere sig selv - sin fantasi og indlevelse - for at få historien til at tone frem i Shaun Tans uafrystelige, ordløse billedbog om at bevæge sig ud i det fremmede. [Kort referat]

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 28-05-2011
100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 04-06-2011

Et sandt mesterværk

Smuk og æstetisk udformet fortælling i billeder om den evige indvandrer, der martres af savn efter det forladte og kæmper for at finde en plads i det nye. Shaun Tan taler direkte til hjertet og ”det er længe siden, jeg har følt mig så berørt af et kunstværk.” [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 10-06-2011

Hundredvis af tegninger, nul ord

Hvad vil det sige at være fremmed? Shaun Tan kredser om spørgsmålet i denne mærkelige, smukke bog, hvor hele historien fortælles i tegninger, der nærmest fungerer som en slags digte, fordi de 'i så høj grad taler til følelserne'. Han har virkelig indfanget, hvordan en velkendt hverdagsverden kan opleves 'som særdeles mærkelig' for dem, der kommer udefra. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Benni Bødker 24-06-2011

Undergangsromantik i stregformat

Det er den store kærlighed til ’imaginære bylandskaber, hvor det sære og fantasifulde lurer i skygger og sprækker’ der hersker i Shaun Tans poetiske og venligt nostalgiske skildring af en fremmedgjort fortid der, holdt i ’statiske, tintede billeder', lader os vide at enden altid er god. [Kort referat]