Kongens hunde af Martin Jensen

Spar op til

169 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Kongens hundeKong Knud-serien #1af Martin Jensen

I 1018 sidder den unge vikingekonge Knud den Store så sikkert på magten i England, at han ønsker at rådgive sig med såvel det danske ting som det saksiske witan for sammen med dem at beslutte, hvilke love landet fremover skal styres efter. Han indkalder derfor alle stormænd på den engelske ø til at give møde i Oxford.


Illuminatoren Winston er også blevet tilkaldt til Oxford, dog af kongens forstødte dronning – nu elskerinde – ælfgifu med henblik på at udføre en opgave, der vil sikre hende kongens gunst.
Og Halfdan, en stormand, der har mistet alt og er lige så skruppelløs, som han er ung, rejser derhen, hvor nøden og sulten nu engang fører ham.
 
Deres veje krydses, Winston tager den ludfattige Halfdan i sit brød, og sammen ankommer det umage par til byen og finder logi hos krokonen Alfilda.
 De opsøger kongens logi og får foretræde for Knud, som blot kan meddele, at hans saksiske frille ikke er til stede. Halfdan er allerede ved at fortryde, han har ladet sig overtale til at gå i Winstons tjeneste, da kongen pålægger dem en mærkelig opgave: Der har fundet et mord sted, og han ønsker det opklaret.
Eller gør han nu det? Og hvorfor lader han ikke sine egne betroede mænd tage sig af sagen?


Kongens hunde er første bind i serien om Winston, Halfdan og Alfrida.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Kongens hunde" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 05-03-2010

Magtspil og sandhed

Forfatteren genopliver i denne roman vikingerne som et krigerfolk, der regelmæssigt drog ud på plyndringstogter for at tilfredsstille kamplysten og behovet for store bedrifter at fortælle om. Plottet centreres om et mord, der truer den senere Knud den Stores magtposition. Det er "spændende og opbyggelig læsning". [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 05-03-2010

Kongeligt drab

Bortset fra en kende for meget om bryster, er denne roman et sjovt bekendtskab, der handler om vikingekongen Knud den Store. Den fungerer som en krimi, hvor et mord skal opklares af to arketypiske efterforskere. Plottet er ikke noget, der får hårene til at rejse sig, men der er mange fine sproglige udfoldelser, og der er gode karaktertegninger. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 26-02-2010

En sag for morse

Bogen foregår i Knud den Stores tid i Oxford. Men en drabssag sniger sig ind og kan få afgørende betydning for Knud den Store. Efterforskningen foretages af en ”Inspector Morse-agtig” karakter ved navn Halfdan. Det meste af tiden et okay plot, der desværre forstyrres af utallige bipersoner, der ikke har nogen betydning for historien. [Kort referat]