Den røde gudinde af Ellroy
83/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Den røde gudindeaf Ellroy & James

Året er 1968, fem år efter at John F. Kennedy blev myrdet i Dallas. Bobby Kennedy er lige blevet skudt i Los Angeles. Martin Luther King i Memphis. Vietnam-krigen eskalerer konstant. I Cuba har Fidel Castro bidt sig fast. De sorte er begyndt at blive højrøstede og militante. Det samme er kvinderne og bøsserne. De røde har vist sig at kunne overleve McCarthy-perioden og lader til at stå stærkere end nogensinde.

En håndfuld engang så magtfulde hvide, konservative mænd forsøger at bekæmpe alt og alle, der kan true dem og deres værdier. Wayne Tedrow Junior: Fadermorder, lejemorder, dopekoger, opportunist og gennemført illoyal. Hans rejse fører ham dybt ind i mørket.

Dwight Holly: Hoovers loyale redskab og djævelsk fortrolige i planlægningen af grusomme forbrydelser. Hans rejse fører ham fra Hoover til Nixon, den lige vej til selvdestruktion. Don Crutchfield: Ung, naiv, professionel vindues­kigger. Hans rejse fører ham midt ind i en sammensværgelse, der er så uhyrlig, at landet måske aldrig vil komme sig over den. Alle tre er de tiltrukket af kvinder, som er deres abolutte modsætninger, og alle tre er de dømt til undergang.
83/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Den røde gudinde" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 19-08-2012
Et mesterværk

Guddommelig galskab

Tre anløbne mænd er hovedpersonerne i James Ellroys overlegne mesterværk om USA i skyggen af 1960'ernes politiske snigmord. De 700 sider flyder over med sidehistorier, som i forfatterens fast forward-stil leveres med 'overlegen selvfølgelighed' i et 'mesterligt noir-univers af dybt depraverede skæbner og seksuelle perversioner.' [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 17-08-2012
En grandios, historisk gobelin om et årti, som ændrede USA
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 18-08-2012
En imponerende fornøjelse

Uelskværdige Ellroy

Tredje bind af James Ellroys USA-trilogi er ligesom de to foregående, bygget op omkring tre hovedpersoner og den grundlæggende idé at anskueliggøre, hvordan det moderne USA 'er funderet på racisme, magtmisbrug, folkemord og religiøst vanvid.' Ellroys ultrakorte stil, som forfatteren udviklede da en forlægger forlagte en 900 sider lang krimi kogt ned til 350 sider, er det perfekte sproglige afsæt for romanens blanding af konspirationsteorier, historiske begivenheder og inciterende personportrætter – alt i alt er det 'en imponerende fornøjelse' at læse. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Levinsen 17-08-2012
Frådende sort og grusom satire ... en slags 'Mad Men' fra Helvede

De faldne mænds verden

Med sine 'udpenslede volds- og torturscener' er James Ellroy ikke for romantikere, men hans karakteristiske, kortfattede telegramstil er ikke desto mindre yderst raffineret. I denne illusionsløse kæmpekrimi, der mæsker sig i konspirationer og tegner et kulsort billede af USA omkring 1970, fortættes den Underworld, USA-trilogi, der begyndte med <a href='/titler/american-tabloid-james-ellroy'>American Tabloid</a> og <a href='/titler/et-amerikansk-doedstrip-james-ellroy'>Et amerikansk dødstrip</a>. Med lidt god vilje kan den imponerende veloversatte roman godt læses uafhængigt af forgængerne. [Kort referat]

50/100
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 17-08-2012
Plot vildere end de fleste
Ikke lagt online