Spar op til
39 kr.
+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Komedie i mol" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Følelser på færde
Der er ikke ét ord for meget i Hans Keilsons velkomponerede roman om et hollandsk par, der skjuler en jødisk parfumesælger under Anden Verdenskrig og får store problemer, da han dør af sygdom. Bogen er et ’psykologisk portræt på højt niveau’ om fortvivlelse og omklamrende hjælpsomhed. [Kort referat]
I skjul i sørgmunter mol
Med en sjælden sproglig inderlighed berører Hans Keilsons lille roman om en jødisk skæbne under 2. verdenskrig temaer som menneskelige relationer og eksistentielle overvejelser præget af tidens kår og gru. Bogen beskrives bedst som ’et stiliseret, stilfærdigt kammerspil’ - afdæmpet, men stærk og skarp i sit udtryk. [Kort referat]
Fundet i en tilbudskasse
Romanen baserer sig på Hans Keilsons oplevelser som illegal jødisk flygtning i Holland under Anden Verdenskrig, og historien følger et hollandsk ægtepar, der efter henvendelse fra modstandsbevægelsen indvilliger i at huse en jødisk flygtning - med skæbnesvangre konsekvenser. Bogen minder nærmest om 'én lang novelle', der ikke udpensler dramaet, men i stedet lader det udfolde sig i læserens egen fantasi ud fra de trivielle beskrivelser af hverdagens trummerum i lyset af krigen. Dette fortælletekniske greb rummer 'stor slagskraft'. [Kort referat]