En sandsynlig historie af Karin Alvtegen

Spar op til

1 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

En sandsynlig historieaf Karin Alvtegen

En sandsynlig historie er til forskel fra Karin Alvtegens fire andre romaner på dansk – Savnet, Skam, Bedrag og Skygge – næsten mistænkeligt fri for forbrydelsens element. Men faktisk har hun heller ikke rigtig hørt hjemme i krimigenren: politiarbejde og opklaring har aldrig været i fokus i hendes romaner. Alvtegen har altid gravet og efterforsket i sine personers indre og – ikke mindst – i deres fortid. Og i den forstand er En sandsynlig historie en ægte Karin Alvtegen roman.


Helena virkeliggør en gammel drøm. Sammen med mand og barn er hun flyttet fra Stockholm til Norrland. Her har de købt den gård, hvor Helena holdt sine sommerferier som barn. Drømmen er at lave gården om til et hotel. Men ægteskabet knager i fugerne, snart er skilsmissen en kendsgerning. Da vi møder Helena er hun alene med teenagedatteren Emelie. Hendes mand er flyttet tilbage til Stockholm med en ny kvinde, og Helena kører hotellet videre selv. Datteren vil også til storbyen og savner sin far. Helena er havnet i en blindgyde, hendes drøm holdt ikke.


Romanens anden hovedperson er finansmanden Anders. Hans karriere har været succesrig. Han er blevet stenrig. Men i takt med at pengene er strømmet ind, føler han at tilværelsen bliver mere og mere meningsløs. I sin bil på en landevej i Norrland udfordrer han skæbnen, lukker øjenene og tænker at nu må det gå som det vil. Han vågner op på et hospital. Efter at han er blevet udskrevet, lejer han en bil og tager ind på et lille hotel i en lille norrlandsk by. Her møder han Helena.


I nabolaget bor også den mystiske gamle særling Verner, som har en hytte i skoven og kan tyde menneskers auraer. En anden vigtig skikkelse i romanen er Anna-Karin, nabo til Helena og hendes veninde fra barndommens sommerferier, hvis liv ikke blev hvad ungdommen lovede.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "En sandsynlig historie" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 11-11-2011

Utilpassede skæbner

Karin Alvtegen arrangerer elementerne i sin roman med mesterhånd, og hun skal have stor ros for at undvige 'de sædvanlige psykologiske travere' og i stedet kaste sig over kvantefysikken, når der skal forklares religiøse eller kulturel konflikter. Romanen, der sine steder minder lidt om et eventyr, handler om en familie i opløsning - og historien krydres undervejs med afsløringer af gamle hemmeligheder, sære eneboere og en IT-millionær i livskrise. Den "passer som fod i hose til en hæsblæsende efterårsweekend på langs i sofaen". [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 09-12-2011

Rigmandens russiske roulette

Karin Alvtegen sætter som sædvanlig fokus på tilværelsens store eksistentielle spørgsmål, denne gang med en roman om en livstræt rigmand. Desværre er der ikke megen dramatik eller spænding i bogen, hvilket primært skyldes, at personenerne alle er skåret over klichéer, vi i forvejen kender til hudløshed. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marianne Gram 10-11-2011

Medrivende hyggeroman

En finansmand havner efter et biluheld på et hotel i Nordsverige hvor den bitre værtinde Helena huserer. De to får lidt at tænke over i Karin Alvtegens skønne, medrivende historie, som er ”spændende som en krimi” - uden at være det. [Kort referat]

Ikke lagt online