Vi ses i helvede af Virginie Despentes
77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Vi ses i helvedeaf Virginie Despentes

Valentine en vanskelig og gådefuld teenagepige er forsvundet. Men hvem savner hende egentlig? Lucie romanens fortæller og anti-heltinde er privatdetektiv i Paris. Uden synderlig engagement eller talent. Af Valentines rimeligt velhavende og bekymrede pleje- og mormor er hun blevet hyret til at holde øje med pigens færden men taber hende en uheldig dag af syne et sted i den parisiske metro. Lucie bliver nødt til at finde hende igen - men hvordan? Den rådvilde detektiv køber sig til mere professionel assistance hos en mere rutineret kollega i detektivbranchen. Hyænen kaldes hun. En kvinde med omfattende erfaringer hvad både sex og kriminalitet angår. Det umage par sætter ud på en eftersøgning af den forsvundne Valentine. Som i en roadmovie ned gennem Frankrig og Spanien følger vi dem på jagt efter den bortløbne teenager og de mennesker der formodes at have kendt hende. Tilsammen et farverigt galleri af personer der krydser hinanden uden rigtig at mødes. Vi ses i helvede kan læses som et portræt af en generation og en epoke et at apokalyptisk stemningsbillede midt mellem social satire moderne thriller og lesbisk romance fortalt med stor autenticitet og menneskelig indsigt.Virginie Despentes (f. 1969) er højt anerkendt fransk forfatter og filminstruktør med personlig erfaringsbaggrund i prostitutions- stripper- og pornomiljøet i Frankrig. På dansk udkom i 1998 den skandaleombruste debutroman Blodsøstre (originaltitel Baise-moi) som senere også blev til en kontroversiel film. På dansk er desuden udkommet romanen Peepshow (2000) og senest det feministiske manifest King Kong og kvinden (2007).
77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Vi ses i helvede" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 02-06-2012
Gearet thriller og moralsk miniapokalypse
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 19-05-2012
Rå, rasende og rystende

Lesbisk roadmovie

Umiddelbart ligner Virginie Despentes’ roman en krimi. Men historien om den kvindelige privatdetektiv Valentine, som slår pjalterne sammen med en hårdkogt lesbisk kollega for at finde en forsvundet teenagetøs udarter sig i stedet til et slags studie i vrede. Det er en ’rå, rasende og rystende’ lesbisk roadmovie i bogform. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 15-06-2012
Modig fransk nutidsroman

Apokalypsebaby

Den kontroversielle feminist Virginie Despentes viser med sin nye roman, at hun ikke bare ved, hvordan man skaber skandaler, men faktisk også har klare litterære talenter. Hovedpersonen Lucie er en uengageret privatdetektiv, som får til opgave at skygge en forsømt overklasse-teenagepige, som imidlertid pludselig forsvinder sporløst. Lucie allierer sig derfor med en professionel, 'den voldelige betonlebbe Hyænen', for at opklare, hvad der er sket. Bogens styrker er dens skarpe blik for hykleriet i det franske klassesamfund og dens formidable, ungdommeligt spruttende talesprog, der fyger af sted. Dens svagheder er en lidt for udtalt trang til kritik til kritikkens skyld, en sine steder lidt for karikeret persontegning og en handling, som trods fart over feltet trænger til at blive strammet op hist og her. Men modig, det er den. [Kort referat]

Ikke lagt online