HhhH af Laurent Binet
80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

HhhH(Himmlers hjerne hedder Heydrich) - romanaf Laurent Binet

Operation Anthropoid er et af Anden Verdenskrigs dristigste attentater: To tjekkoslovakiske faldskærmssoldater sendes i 1942 hemmeligt fra London. Deres mission er at likvidere Reinhard Heydrich. Ifølge Hitler Det Tredje Riges farligste mand. Officielt er Heydrich nummer to i SS, lige under Himmler, men alle i organisationen ved, at ”Himmlers hjerne hedder Heydrich” – HhhH: forkortelsen der har givet navn til romanen. I 1941 bliver han udnævnt til rigsprotektor i Bøhmen-Mæhren. Han får øgenavnet ”Slagteren fra Prag”. I 257 korte kapitler fortæller romanen historien om de to faldskærmssoldater Jozef Gabcik og Jan Kubiš og deres dramatiske og risikable mission. Alle personer har eksisteret. Alle hændelser er autentiske. Stoffet er dramatisk og spændende. Men romanen handler også om Laurent Binets egen mission: at fortælle præcist om de to mænd, som han beundrer så højt, men som man ved så lidt om. Er det muligt at komme under huden på andre personer, at vide, hvad de tænker og føler? Uden at stikke af fra fakta? Laurent Binet (f. 1972) er fransk forfatter. HhhH – hans første roman – modtog Prix Goncourt som årets bedste debutroman og blev kåret som New York Times Book of the Year 2012.
80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "HhhH" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 02-05-2014
En medrivende thriller

Hestehårene i Heydrichs Mercedes

De allieredes eneste nogenlunde vellykkede forsøg på at slå en højtstående nazist ihjel under Anden Verdenskrig fandt sted den 27. maj 1942, hvor to engelsktrænede østeuropæere lagde sig i baghold efter SS-officeren Reinhard Heydrich. Attentatet mislykkedes, men offeret døde alligevel, og den fascinerende sabotørfortælling har Laurent Binet skrevet en medrivende thriller om. Bogen portrætterer den intelligente og brutale Heydrich, men også forfatterens egen skrive- og researchproces og bliver på den måde til 'en eftertænksom metaroman.' [Kort referat]

Ikke lagt online