Dette er livet af Dan Rhodes

Spar op til

169 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Dette er livetaf Dan Rhodes

Dette moderne eventyr tager sin begyndelse da romanens hovedperson Aurélie en charmerende smuk og lettere kikset ung dame (og kunststuderende) som led i et kunstprojekt kaster en sten op i luften på en morgentravl plads i hjertet af Paris. Hendes tanke er at følge den person stenen rammer allerhelst en smuk interessant gerne yngre mand forestiller hun sig i et forsøg på skabe et stykke billedkunst om livets tilfældigheder. Hvad hun ikke lige regner med er at stenen havner i en barnevogn og i hovedet på en otte måneder gammel baby. Som Aurélie derefter på mystisk vis får ansvaret for i syv dage.Der er med andre ord lagt op til at alt nok skal gå galt. Men heldigvis er Aurélie ikke alene hun har sin gode veninde Sylvie sin professor på kunstakademiet med frue til at hjælpe sig - samt et mylder af andre kuriøse overraskende kulørte og tragiske bipersoner der alle griber ind i handlingen med deres egne sære historier.Samtidig i et afblomstret pornotempel et andet sted i Paris er den internationale kunstkomet Le Machine i gang med at forberede en usædvanlig installation kaldet LIFE. Med sin egen nøgne krop i centrum 24-7 i flere uger vender han op og ned på de konventionelle forestillinger om hvad der er god og dårlig kunst. Og mon ikke de mødes?Dan Rhodes (født 1972) er engelsk forfatter med en udpræget sans for det groteske de skæve eksistenser og ikke mindst med en særegen evne til at kombinere humor og tragik.Dette er livet er hans femte roman på dansk. Tidligere er udgivet Timoleon Vieta kom hjem (2004) Den lille hvide bil (2006) Guld (2008) og senest i En sult så dyb (2010). 
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Dette er livet" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Gertrud Højlund 24-05-2013
Et gavmildt flødeskumsbjerg. Spis løs og nyd det

En othellokage

Dan Rhodes roman er hvinende sød som et gavmildt flødeskumsbjerg. Man er aldrig i tvivl, om det hele ender godt, og man kan ikke andet end bliver forelsket i Rhodes bud på, hvad livet er. Romanen foregår i Paris, hvor vi følger Aurélie i en uge. Hun opsøger tilfældighedernes spil og får mere ud af det, end man måske forventede. Alt i alt er det en yderst velskrevet, sjov, følsom, imødekommende og poetisk roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Helle Hellmann 27-04-2013
Never a dull moment, som englænderne siger
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 06-07-2013
Ganske enkelt utålelig

En pige kommer til byen

Kan mænd skrive chick lit? Dan Rhodes kan i hvert fald ikke. Hans forsøg i denne genre er simpelthen en utålelig roman, hvor parodien er blevet en parodi på sig selv; en overanstrengt kopi af originalen. Selvom romanen har ironi, er det svært at vide, om ironien skyldes, at forfatteren har bevaret en vis distance eller om han er ét med sin stil. [Kort referat]