Kystsanatoriet af Elisabeth Flensted-Jensen

Spar op til

16 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

Kystsanatorietaf Elisabeth Flensted-Jensen

Et barn bliver anbragt på et kystsanatorium. Hun ved ikke, hvorfor hun bliver efterladt af sine forældre, om hun nogensinde bliver hentet igen. Hun er uden varsel overladt til sig selv mellem lutter fremmede mennesker. Voksne, der låser hendes tøj og sovedyr inde. Børn, der tirrer og latterliggør hende. Lange dage uden kontakt. Uvished.

I "Kystsanatoriet" får vi barnets blik på verden. En verden præget af ensomhed og angst, men også det helt særlige mod, som kun børn har. Det er også en roman om, hvilken betydning det kan få, når forældres religiøse dogmer modsiges af deres handlinger.

"Kystsanatoriet" er baseret på Elisabeth Flensted-Jensens egne oplevelser som barn.

"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter)

"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter

"Ren, uforfalsket yndighed, så fin taktil tekstil-beskrivelse. Bedst er barnestemmen, når den blander det præcist sansende og det diffust angste." - Linea Maja Ernst, Information

"Smuk debutroman af dansk forfatter. Den består af korte prosastykker, der genererer forløbet i en præcis og sansemættet skildring af en piges opvækst midt i 1900-tallet i et religiøst miljø og på sanatorium. Jeg var meget grebet af bogen, læste den i ét hug. Romanens forløb skabes gennem korte, selvstændige prosastykker, sproget er smukt, gennemarbejdet, sansemættet og formidler fint oplevelsen af et pigeliv for 50-60 år siden. Selve læseoplevelsen kan sammenlignes med fx Ida Jessen og Iselin C. Hermann." - Lektør: Marianne Majgaard Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter. Hun har en i flere årtier forsket i og arbejdet for ligestilling blandt kvinder og mænd. Elisabeth Flensted-Jensen har blandt andet arbejdet som lektor ved Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, rådgiver i køn og organisation i OECD og uddannelseschef i Unicef.
66/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Kystsanatoriet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 28-01-2014
Præcise og velvalgte stemningsbilleder
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 18-02-2014
Emmer af kompliceret barndom

Et levende levn fra fortiden

De 'religiøse tåbeligheder' hober sig op for den unge pige i Elisabeth Flensted-Jensens (formentlig) delvist selvbiografiske romandebut. Hun vokser op i en indremissionsk familie, men mærker også en længsel efter alt det moderne og kropslige. Elisabeth Flensted-Jensen er 'god til at skrive på en piges sitrende sanser' og det er raffineret, at forfatteren ikke blot lader romanens dynamik være 'rebelsk livsappetit i modsætning til de helliges sure syndsbevidsthed.' Fortællingen er mere raffineret end som så og derfor også mere troværdig. [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Linea Maja Ernst 31-01-2014
Gribende og overbevisende

Grød, blonder, Jesus og asparges

En roman om et navnløst barn, der først bor hos kristne fundamentalister dernæst på et sanatorium, hvor renlighed, regelmæssighed og hygiejne hersker. Det er barnet der er fortælleren, hvilket eksekveres med taktil og sproglig præcision: ‘måske drømmer vi, at aspargeserne bliver levende om natten og kommer sivende ind på deres hvidliggrønne ben, og sætter sig på kanten af sengen og ser sørgmodige ud’. Romanen kan virke en kende karikeret i beskrivelsen af livet på sanatoriet, men bærer alligevel meget godt med sig. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 28-01-2014
Skræmmebilleder og uhygge

Når de små børn ikke kommer til mig

Et barns følelse af at være helt alene rammer Elisabeth Flensted-Jensen flot og skræmmende i denne debutroman, som med ret stor sikkerhed er skrevet på baggrund af forfatterens egne barndomsoplevelser i et indremissionsk hjem i 1950'erne og 1960'erne. Den grå tåge af uvished, der lægger sig over romanens lille pige, da hun uden forklaring bliver anbragt på et sanatorium, er smukt og uhyggeligt formidlet 'og dertil pigens evne til alligevel at overleve. At skrige og sparke sig igennem gråheden. Eller når det er værst, at digte sig selv helt ud af den.' [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 07-02-2014
Klar og koncentreret

Hænder som asparges

Forfatteren fortæller om sin barndom og ungdom i både pæne og skarpe glimt. Først bliver man som (professionel) læser glad, da forfatteren har valgt den minimalistiske løsning, som er en stil, hun har godt styr på. Det betyder nemlig mindre læsetid med for meget virkelighedsfnidder og prosa. Det hele er barberet ned til det konkrete med enkelte voksne metaforer og syner fra barndommen. Det er klar og koncentreret konkretion. Bogen er god nok, men det bliver dog i længden en ret søvndyssende glimten, hvor man både savner mere intensitet og poesi og samtidig synes, det er okay, at bogen er, som den er. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 31-01-2014
Eksistensen er ethvert menneskes yderste interesse. Det er denne lille romans budskab

Kristen pige siger farvel til sin Gud

Denne selvbiografiske, fragmentariske debutroman følger en pige fra hun er lille til 'hun bliver ældre og begynder at forstå den verden, hun lever i. Med forståelsen følger indsigt, og med alderen følger trangen til oprør mod den religiøse ortodoksi, hun er presset ind i af sine forældre.' Bogen er et stilfærdigt opgør med fundamentalisme i alle dens afskygninger og en opfordring til at 'leve i en åben eksistens med alle dens fordringer om at realisere sig selv som eksisterende.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
Glimrende anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 26-10-2016
Velskrevne korte prosastykker
80/100
PB
fra Pipalukbooks
anmeldt 25-10-2016
En barsk, hjerteskærende historie ... levende fortalt
Ikke lagt online