Englen over din nabos hus af Carsten Müller Nielsen

Spar op til

60 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Englen over din nabos husaf Carsten Müller Nielsen

"Englen over din nabos hus" er en fortælling om Danmark. Om et lille provinsbysamfunds udvikling fra årene umiddelbart før Anden Verdenskrig og frem til slutningen af 1990‘erne.Her vokser hjulmandens børn op. De kan ikke leve af at lave hjul, men de kommer til at hedde Hjulmand. Her bor smeden, der har bygget sit eget hus. Her bor familien Hardis, der er fine på den og spiser en kaktus ved navn artiskok. Her bor Bodil, hvis mor tog nogle uheldige piller, mens hun var gravid, Jon, der siges at være nynazist, og Bent, svineavler, der mener, at socialdemokraterne er ved at sælge landet en gros til bolsjevikkerne.

Mennesker dør, børn fødes: Nogle tager væk, nogle bliver hængende. Andre prøver at tage væk, men kommer aldrig videre. Og rundt om dem: de ting vi bruger, de ting vi hænger op på væggene, de ting ingen ved, hvor kommer fra – og de huse vi bor i. Så ens og alligevel så forskellige. Parcelhuse og villaer, den gamle manufakturhandel, den gamle skole, den nye skole. Huset der brændte ned, og huset der blev bygget i stedet for. Kun træerne synes til sidst at være de samme.

"Englen over din nabos hus" er på en og samme tid en poetisk og hverdagslig fortælling om 70 år, hvor alting ændrede sig, uden at nogen lige lagde mærke til det. Det er ikke de store begivenheder, som kan høres i radioen og ses i Tv-avisen, men de små, som er mindst lige så indviklede og måske fortæller noget mere centralt.

LEKTØRUDTALELSE

"Romanen er ambitiøst anlagt, men kan læses bredt. Velegnet til læsekredse, da der er mange vinkler at anskue den fra. Den består af 65 korte tekster, der sammen skaber et tidsbillede af en nordsjællandsk landsby fra ca. 1920 til efter 2000. Bogen fænger. Skønt der ikke er et gennemgående plot, er her tale om en stor fortælling." - Lektør: Anne-Meta Lind Brunsborg
Carsten Müller Nielsen (f. 1977) er en dansk forfatter og digter.
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Englen over din nabos hus" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Sarah Louise Pedersen 28-02-2014
Elegant ... de korte kapitler tåler et gensyn

Provinslivet kræver tålmodighed

Carsten Müller Nielsen punktumløse roman kræver tålmodighed. Hans romanunivers kan til at starte med virke ganske forvirrende og de manglende punktummer kan også irritere. Romanen er sammensat over et bredt persongalleri i en mindre sjællandsk by hvor alle kender alle og er bygget op af korte prosastykker der sjældent er længere end 3 sider lange. Derfor skal man som læser holde tungen lige i munden, men Müller Nielsen gør det elegant og i sidste ende bliver ens tålmodighed belønnet, når detaljer man tidligere havde overset pludselig springer frem. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 07-12-2013
Fortællestrømmen bliver næsten for søvndyssende

Under afvikling

Carsten Müller Nielsen er behageligt økonomisk med oplysningerne i denne kollektivroman om en mindre dansk by fra 1920'erne og frem til i dag. 'Portrætter og personer glider ind og ud mellem hinanden,' men det er sjældent vanskeligt at fornemme hvor i tiden vi er. Ved at udelukke nærmere forklaringer og tidsangivelser giver forfatteren sin tekst et flydende, drømmende præg, som dog til tider nærmer sig det søvndyssende. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Hans Hertel 27-11-2013
Stilsikker impressionisme med en knivspids sort humor ... ambitiøst, men uforløst
Ikke lagt online