Dem, som ingen ser
Ensomhed og manglende tilhørsforhold er gennemgående temaer i Steen Langstrups novellesamling (hvor han for første gang bevæger sig væk fra den krimigenre, han nok er mest kendt for). Bogen er langt fra ’en fiktionaliseret udgave af en socialrådgivers sagsmappe’ hvilket tæller på plussiden, men mange af bogens personer er lidt for stereotype, og ’der er også en del noveller, som mere er ansatser til noget større og stærkere, end det skrab i fernissen, som bliver tilfældet her.’ [Kort referat]
