Andre verdener af Stig Dalager
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Andre verdenerDanske novelleraf Stig Dalager

Denne antologi præsenterer ti noveller af danske forfattere, der adskiller sig en smule fra det, forfatterne – og den danske litteratur – især er kendt for. De har nemlig alle på en eller anden måde hentet inspiration eller motiver fra science fiction-genren.

Dermed er de repræsentanter for en tendens i tiden, for mens genren som sådan stadig er ugleset i vide kredse, er der stadig flere forfattere, både i udlandet og herhjemme, der kan se mulighederne i dens teknikker og inventar. Science fiction fortæller lige så meget om virkeligheden som den mest benhårde realisme, den gør det bare med andre teknikker. Den gør verden mærkelig for at skabe en særlig genkendelse hos læseren.

Så her kan man læse om sex med en fremmed fra rummet, om overførsel af bevidstheden til en computer, om nedfrysning som middel til udødelighed, om udforskning af havet under Antarktis, om en besynderlig opdagelse indenfor matematik, om livet efter en atomkrig, om en ikke så fjern fremtids forsøg på at forstå vores verden, om en vaskeægte genial opfinder med ualmindelige idéer, om en mystisk zone uden moderne teknologi og om et forsøg på flugt fra et racistisk Danmark i den nære fremtid.

Indholdsfortegnelse for Andre verdener:
Leyla Tamer: Milliardæren Stig Dalager: Downloaded Grete Roulund: Case Story Charlotte Weitze: Akvanauterne Jokum Rohde: Ægirsgadesekvenserne Jan Sonnergaard: Totusindogtredive, totusindogtredive Ulla Ryum: Dengang engang Viggo Madsen: Patent på tilværelsen Gitte Morsund: Zonen Søren Toft: Hr. Fuptogts dyrehandel

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Andre verdener' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.