På vingerne i den androgyne lufthavn
Simon Grotrian bruger i denne korte, men fortættede digtsamling lufthavnen som udtryk for ’en steril og sjælløs civilisation, hvor alle værdier er i opbrud.’ Som altid digter han i pragtfulde billeder, men i modsætning til salmerne, som han har leveret adskillige af i de senere år, er denne bog præget af ’sortsyn og undergang’ – dog med et spinkelt håb. [Kort referat]