Dronningen uden spejl af Lorenzo Silva

Spar op til

15 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Dronningen uden spejlRubén Bevilacqua & Virginia Chamorro #2af Lorenzo Silva

En kvinde findes knivdræbt i sit landhus i Zaragoza-provinsen. Det ligner endnu et rutinejob for sergent Bevilacqua fra Guardia Civil og hans kvindelige assistent, Chamorro, men sagen viser sig at være lidt ud over det sædvanlige. Offeret, Neus Barutell, er en smuk og celeber tv-journalist, som er gift med en kendt catalansk forfatter. Sporene efter en heftig nat med sex og stoffer tyder umiddelbart på, at morderen skal findes inden for hendes egne cirkler fra tv- og underholdningsverdenen.
Efterforskningen rykker til Barcelona, hvor Bevilacqua og Chamorro med en blanding af snusfornuft og skarpsindighed graver sig ind bag facaden og finder ud af, at alt ikke er som det ser ud til.

Vi bliver draget ind i en kompleks og fascinerende efterforskning, hvor de to civilgardister må løse litterære hovedbrud fra Alice bag spejlet, gå på jagt i cyberspace og samarbejde med Cataloniens nationale politikorps, los Mossos d’Esquadra, for at komme til bunds i en kringlet og besværlig sag.

OM BOGEN Her er et kvalitetstilbud til dem, der ikke kun sværger til den skandinaviske genre men gerne vil have en interessant krimi uden for meget blod og med rigtige mennesker på rollelisten.... I den litterære krimi/spændingsgenre tænker man vel først på Perez Reverte og Ruiz Zafon og måske John Dunning - Bibliotekernes lektørudtalelse

Ny krimi serverer stærke stemningsskildringer fra Spanien ... forfriskende bud på en ikke-nordisk krimitradition. - Politiken

For læseren er resultatet en helstøbt krimi med både et interessant plot og et hold af efterforskere man har lyst til at lære nærmere at kende. En af den slags oplevelser, hvor siderne næsten vender sig selv. - Bogblogger

OM FORFATTEREN LORENZO SILVA er født i Madrid i 1966. Han er en af sin generations førende forfattere berømmet for sin krimi-serie med de to detektiver fra Guardia Civil, Bevilaqua og Chamorro, som hoved-personer. Serien består af seks titler – alle udgivet på det spanske forlag Destino. Den nyeste „La estrategia del agua er udkommet i 2010. „Dronningen uden spejl er den anden bog i serien på dansk. I 2009 udkom „Den utålmodige alkymist. Blandt forfatterens øvrige store produktion kan nævnes de roste „La flaqueza del bolchevique, der er filmatiseret, „El nombre de los nues- tros, „La sustancia interior og „Carta Blanca. Lorenzo Silva er for sit forfatterskab belønnet med de litterære priser Premio Ojo Crítico 1998, Premio Nadal 2000 og Premio Primavera 2004.
61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Dronningen uden spejl" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 14-01-2011

Intelligent spanier

Stemningsfuld spansk krimi for den modne læser, der foretrækker citater fra ’Alice i eventyrland’ og diskussioner om catalansk uafhængighed frem for biljagter og onde bagmænd. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 23-12-2010

Bag spejlet

Lorenzo Silva er formidabel til at opbygge spænding uden brug af våben og overfladisk action. I stedet hælder han hele tiden små overraskelser ud over siderne sammen med rappe dialoger, mættede miljøbeskrivelser og en indgående beskrivelse af hvordan ægte politiarbejde foregår. ”Lorenzo Silva er rigtig god,” men desværre lader oversættelsens korrekturlæsning meget tilbage at ønske. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 04-12-2010
Ikke lagt online