Dragen, sangeren, helten af Jens Østergaard

Spar op til

10 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Dragen, sangeren, heltenEn Thomas Nyland-krimi #1af Jens Østergaard

Dragen Sangeren Helten og anden bog i serien Drengen og dæmonen er begge solgt til det tyske forlag Egmont Lyx for et sekscifret beløb.

Weekendavisen: "Det ret komplekse komplot skiller (debutanten) Jens Østergaard sig fint fra, han skriver godt ... opklaringen gør læseren klogere på slaviske folkesagn".

Nordvestnyt 5 stjerner: "Skriver blændende i et flot og klart sprog ... det er simpelthen en god historie ... fortælleteknisk et mesterstykke".

Bogmagasinet: "Sproget er stramt og plottet interessant ... bogen er troværdig og ekstremt spændende".

Kultunaut: "Jens Østergaard har komponeret en særdeles velafbalanceret debutroman, som både har solide rødder i en velkendt krimiverden og emmer af forfatterens egen originalitet. Læseren efterlades med vaskeægte krimiblod på tanden, og et presserende spørgsmål: Hvornår kommer der mere fra Østergaards velskrivende hånd".

KrimiCirklen: "Det er en virkelig medrivende historie, der på en troværdig måde får plottet til at sidde lige i skabet. Det hele garneret med fine miljø- og persontegninger. Anbefales på det varmeste".

24 Timer: "Underholdende fortælling om mord og vanvid".

Dragen Sangeren Helten er en spændingsroman, der udspiller sig i nutidens København, men trækker stærke tråde til et gammelt, russisk heltedigt. Den er skrevet af debutanten Jens Østergaard.

En bleg og mishandlet pige falder om på gaden på Vesterbro i København. I en lejlighed i nærheden er en ung mand blevet myrdet med et primitivt, hjemmelavet spyd.

Thomas Nyland, en erfaren efterforsker ved Afdeling for Personfarlig Kriminalitet, bliver sat på sagen, men efterforskningen når knap nok at komme i gang, før drabsmanden igen dukker frem af natten – med store personlige følger for Thomas.

Samme nat mister den menneskesky forsker i slavisk folketro, Natalja Rudova, sin far under et indbrud. Fra hans arbejdsværelse forsvinder en fonografisk cylinder – en tidlig forgænger for grammofonpladen – med et ukendt indhold.

Hver for sig forsøger Thomas og Natalja at finde en mening med de brutale forbrydelser. En søgen, der leder dem gennem sexforbrydelser, dragemyter og heltedigte ind i en gal mands verden.
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Dragen, sangeren, helten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 08-07-2012
En spændende og spændstig historie

Nervepirrende jagt på morder

Jens Østergaard har gjort lidt af et vovestykke ved at blande elementer, der ikke er typiske ingredienser i tidens krimier. Blandt andet slaviske sagn om drager, en spydbevæbnet galning og en stærkt overvægtig strømer. Men overraskende nok er der kommet en velskrevet, ’spændende og spændstig historie’ ud af de sære brikker. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Arne Hardis 31-08-2012
Jens Østergaard skriver godt eller i hvert fald på den sikre og solide side af godt nok

Spiddet

Den tidligere kulturjournalist og nu kommunikationskonsulent Jens Østergaard har skrevet en krimi, hvor opklaringen af et bestialsk mord kædes sammen med udforskningen af slaviske folkesagn. Plottet er kompliceret, men Østergaard slipper godt af sted med det, og hans skriver 'godt eller i hvert fald på den sikre og solide side af godt nok'. Til gengæld foregår romanen i nutid, hvilket hurtigt giver en forpustet læseoplevelse; hovedpersonen er helt unødvendigt udstyret med en speciel musiksmag, så Østergaard får lejlighed til at 'flashe sin detailviden'; og så går der 'lidt for meget folkeuniversitet' i de foredrags-agtige passager om om de slaviske folkesagn, hvor mindre sagtens kunne have gjort det. Men en hæderlig krimi er det bestemt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
2
i 24timer
anmeldt af Jan Vandall 27-02-2012
Basal men ikke overvældende spænding

Vanvittig morder fænger aldrig for alvor

Jens Østergaards debutroman er en ’jævn fortælling om mord og vanvid.’ Forfatteren lægger brutalt ud med et mordforsøg på den ene af historiens hovedpersoner, den erfarne politimand Thomas Nyland, men svinger sig ikke op til mere end ’basal men ikke overvældende spænding.’ [Kort referat]

Ikke lagt online