Aftenlandet af Michael Larsen

Spar op til

125 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

AftenlandetDen store tid #1af Michael Larsen

Første bind af planlagt tobindsværk, og første bog i fire år fra en af Danmarks få forfattere med international succes. Efter thrillerne Uden sikker viden og Slangen i Sydney har Michael Larsen skrevet sin første historiske roman, men lur os, om ikke spændingselementet alligevel har en fremtrædende plads i fortællingen.

I vinteren 1878 rystes København af et brutalt pigemord, da en ung kvinde findes halshugget i søanlægget bag Lucie Mølle. Næsten samtidig overrasker den unge student fra latinskolen i Frederiksborg, Lars Mikkelsen, sin far og hjemmets tjenestepige i huggehuset på en gård i Nordsjælland.
Faderens utroskab bliver den afgørende begivenhed, der får den unge mand til at bryde med hjemmet, den tyranniske far og den kærlighedsløse opvækst for at forfølge sit kald som kunstner.
Da denne romantiske himmelstormer tager til København, er det med den unge idealists og naive provinsialists storslåede drømme om at kunne reformere litteraturen og være med til at skabe en smukkere og mere retfærdig verden, en verden fri for hykleri og forklemt kærlighed. Men i København er litteraturen blevet centrum for den tids kulturkamp.
Kredsen omkring de litterære radikalister brødrene Adler (læs: Brandes) står for fremskridtet og tankens frihed - de konservative og de nationalliberale for det modsatte. Men så enkelt er billedet ikke ...
Den store tid følger i to bind Lars Mikkelsens liv og skæbne i denne forvirrede og omtumlede tid. I 1902, hvor folkeflertallet endelig fik ret, og hvor dr. Adler endelig fik sit professorat, sidder Lars og tænker tilbage på den mærkelige tid. I den lille hytte på den nordsjællandske kyst, hvor en orkan er på vej ind over landet med knusende kraft, husker han også de mystiske halshugninger af tilsyneladende tilfældige ofre og morderen, hvis identitet aldrig blev kendt.

Fortsættelsen er planlagt til at udkomme primo 2007
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Aftenlandet' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.307 andre anmeldelser af bøger.