i tiden, til dengang hun levede. Derfor opdager han heller ikke, at datteren får det dårligere for hver dag, der går.
En tæt tåge havde lagt sig over byen. – Sikken en tåge, sagde han og lagde avisen på knæene og så på hende. – Det er ånde. En stor mund, der ånder ... Ja-så, det var sådan hun opfattede tågen. – Hvem har så stor en mund? om jeg må spørge ... Han forventede ikke at få et svar, men syntes, det var en tåbelig forklaring, han fik: – Det er en trold, der ånder tid. Han nikkede, men hørte ikke efter.
Men en dag – efter en fisketur med vennerne – kommer Johan hjem ... og hans verden er ændret.