En nødvendig død af Jan Mehlum

Spar op til

135 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

En nødvendig dødEn Svend Foyn-krimi #2af Jan Mehlum

Er mord en løsning, en nødvendighed, når en psykopat hærger, begår hustruvold og anden kriminalitet? Spørgsmålet trænger sig på i En nødvendig død, og Jan Mehlum har nærmest givet sit svar i titlen.
Jan Mehlum arbejder som sociolog ved siden af sin forfattervirksomhed, og det kommer ham til gavn i hans research og viden om kvinder, som mishandles og udsættes for både fysisk og psykisk tortur, om politiets reaktion overfor en voldelig ægtemand, som har klar psykopatiske træk. Mehlum trækker i En nødvendig død en række moralske problemstillinger frem når volden præger et ellers respekteret ægtepar.

Er alt tilladt i jagten på sandheden? Måske for forsvarsadvokat Svend Foyn, som hyres til, at hjælpe kvinden ud af det voldelige ægteskab. I bestræbelserne på at finde sandheden bag volden og psykopatien vokser problemerne, som både indebærer økonomisk kriminalitet, organiserede tæskehold og mord.

Jan Mehlum skriver fortræffeligt om de tidsaktuelle problemstillinger, som optager ham personligt. Og netop derfor er hans bog engageret skrevet. Samtidig undlader han ikke at give læserne endnu mere forkærlighed for Svend Foyn og hans særegne væsen, hans hang til Bache-Gabrielsen cognac, John Coltrane musik og Harry Clay-cigarillos for at skabe ro til at se de kriminelle hændelser i et større perspektiv.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'En nødvendig død' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.419 andre anmeldelser af bøger.