Ordbehandlingaf Louise Rosengreen

Med eget ego alter

I sin nye digtsamling leger Louise Rosengreen både med det boblende, meta-legesyge og mere mekaniske systemdigteri. Ikke alle teksterne er helt vellykkede, men man ser alligevel med glæde frem til hendes næste samling. [Kort referat]

Kort om nye digtsamlinger

Der spilles fermt med ordene og spilles videre på den konkretistiske tradition, som digtsamlingen har svært ved at leve op til. Charmen til trods bliver det en lidt letbenet poetisk øvelse. [Kort referat]

Digtets medisterpølse

At Louise Rosengreens digtning om eksistentielle småtterier ikke er mere værd end et hurtigt fnis, tydeliggøres af hendes bevidst kluntede, sprogligt kække anslag, der ikke fordrer andet end den hurtige strøtanke. Kan vi ikke godt få noget med et prægnant billedsprog? Eller bare en stålsikker tro på det banale? For det her er "ikke til at holde ud at læse sig igennem”. [Kort referat]