Ingen er alene af Mattis Øybø

Spar op til

86 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere

Ingen er aleneRomanaf Mattis Øybø

“En litterær bedrift ... Mattis øybø er havnet i samme litterære liga som Paul Auster, Don DeLillo og Ian McEwan“ ADRESSEAVISEN

Mattis øybø, f. 1971, debuterede med romanen Alle ting skinner i 2003. Har siden udgivet to romaner: Ingen er alene i 2007 og Karin og Kareem i 2009.

Det begyndte en dag som alle andre. Om morgenen søndag den 24. august 2003 samler omkring et hundrede mennesker sig på græsset i Frognerparken i Oslo. De er alle iført hvidt tøj og er medlemmer af Menneskesønnen, en religiøs sekt ledet af den karismatiske Olav Borman. De er kommet for at opleve verdens undergang. For 24. august 2003 er dagen hvor verden skal gå under. Det har Olav Borman spået. Iblandt dem er Nicholas, søn af den store filminstruktør Josef Berg.

Et halvt år senere sidder Nicholas Berg på psykolog Harald Stanges kontor og forsøger at gøre rede for hvad der skete. Hvad var det som fik ham til at tro på at verden skulle gå under? Og hvilken rolle har hans berømte far spillet i hans liv? Harald forsøger at komme nærmere ind på Nicholas og bliver dermed kastet ud i jagten på Josef Bergs sidste film. Den der får mennesker til at tage deres eget liv, til at forlade venner og familie, til at se Gud. Den der får verden til at gå under.

Ingen er alene er en roman om ensomhed og utopier og troen på det perfekte liv.

UDDRAG AF ANMELDELSER

“Storslået projekt ... Du læser ikke mange bøger som den her i år ... en kompleks og intellektuelt ambitiøs bog om kunst, religion og historie ... en både speciel, indsigtsfuld og besnærende læseoplevelse.” DAGBLADET

“Realistisk og magisk opfølger til en fantastisk debut ... en litterær bedrift ... forfatterens sans for detaljer; tøj og ansigtsudtryk, bevægelser og sindstilstande er så præcise og eminente i al sin omhyggelige observation og sproglige skarpsindighed at romanen kan
kaldes et mesterstykke ... Mattis øybø er havnet i samme litterære liga som Paul Auster, Don DeLillo og Ian McEwan.” ADRESSEAVISEN

“Stort tænkt projekt som engagerer og imponerer ... storslået ... skrevet med sikker sans for dramaturgi og fremdrift … Ingen er alene er et vovestykke af en roman.” AFTENPOSTEN

“Ambitiøst og talentfuldt, en roman som peger mod en betydelig forfatter …
hans anden bog som højst sandsynlig lægger grundstenen til et væsentligt forfatterskab ...” DAG OG TID
56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Ingen er alene" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 24-06-2010

Hvisken og råb fra et ufødt barn

Bogen er sindrigt sat sammen af en enkelt historie og et net af andre små historier der har en elementær kvalitet. Forfatteren jonglerer rundt med essay-agtige passager og holder læseren fast i denne overraskende gode roman på over 500 sider. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 18-06-2010

Når intet er for stort

Øybø lykkes langt hen ad vejen med denne poetiske og begavede fortælling om utopier, kunst og psykologi, og han viser at han hører til blandt de stærkeste af denne generation af norske forfattere. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 11-06-2010

Sekterisk roman: Som en halvgod film

Øybø har slået et alt for stort brød op med denne "skinke af en roman" om den unge Jonathan, en nysgerrig psykoterapeut, en dommedagssekt og en filminstruktør, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. Moralen er den banale, at vi fortæller historier for at overleve. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 04-06-2010

At fortælle for at overleve

Romanen `Ingen er alene´ starter stærkt ud med en scene, hvor medlemmerne af bevægelsen `Menneskesønnen´ samles i en park i Oslo i forventning om, at gudsriget vil indfinde sig. Derfra udfolder den sig som en kompleks historie om eksistens og kunst, der ikke altid hænger lige godt sammen, men udmærker sig ved sproglig finesse og tematisk vovemod. [Kort referat]

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 18-06-2010

En fortælling om at undgå afgrunden

Det er en række fremtrædende og karismatiske af unge norske forfattere, der i disse år træder frem på den litterære scene. Mattis Øybø er en af dem. Hans bog er interessant på flere planer, men den er simpelthen for lang. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 01-06-2010