Hestehovedtågen af Ola Bauer

Spar op til

89 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Hestehovedtågenaf Ola Bauer

Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive 10 romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Han er en kultforfatter og en forfatternes forfatter. Hans bøger er sanselige, kompromisløse, de lugter og stikker og lægger ikke skjul på noget. Som Per Petterson skriver: Han er Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter, nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider som ikke kan sættes i bås.
Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive 10 romaner før han døde, 55 år gammel. Han debuterede i 1976 med Graffiti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”.
Hestehovedtågen er den første af fire bøger om Ola Bauers alter ego Tom. Den 11-årige Tom vokser op i efterkrigstidens Oslo sammen med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere. Krigen kaster fortsat skygger: Toms far er død, myrdet som overløber og stikker for tyskerne af den modstandsgruppe som Munken var med i, og Lister forfølges af tilnavnet Fehmers fisse. For at redde Munken, som befandt sig i Sachsenhausen, havde Lister under besættelsen et forhold til Siegfried Wolfgang Fehmer, chefen for den tyske sikkerhedstjeneste.
Med Tom som betragter føres vi ind i det højspændte spil mellem Lister, storcharmøren Robert og forfatteren Munken. Erotikken blomstrer da den frodige hushjælp Helga ankommer fra Island, og for Tom fører det til en seksuel opvågnen.
Bogens titel spiller på det femkantsdrama af seksuel energi, begær, forelskelse og jalousi som Tom inddrages i. De fem personers indbyrdes spændinger er som den forunderlige mørke stjernetåge, Hestehovedtågen, som kan ses i Orion.
Pressen skrev:
”Det er spændende, farverigt og samtidig nært og gribende. Bauer har brugt hele sit arsenal af sanseligt, sugende sprog, utrolig rigt på både drama og humor … Og den bør skaffe ham det store publikum han burde have haft for længe siden.” – Knut Faldbakken, VG
”Tematikken i Hestehovedtågen er dybt alvorlig. Alligevel formår Bauer i sjælden grad at få sine læsere til at le af det tragiske og latterlige i menneskene – i os selv – uden at han af den grund udleverer sine personer. Det er år siden jeg har grinet så meget!” – Bodil Steensen-Leth, Jyllands-Posten

”En af de mest fængslende bøger i norsk litteratur … Som portræt af moren er den hadefuldt-kærlige beskrivelse af den smukke, begavede, selvoptagede dekadente, tankeløst brutale og virkelighedsfornægtende Lister noget ret enestående på norsk.” Aftenposten

”Det er overbevisende … en sprudlende og sydende bog.” Stavanger Aftenblad
PER PETTERSON OM OLA BAUER I ”MÅNEN OVER PORTEN”:
“Olas favoritåbning på en roman var denne: “Nu vil jeg fortælle alt.” Sætningen stammer fra Sandemoses En flygtning krydser sit spor, og som Sandemoses Espen Arnakke flygter Olas helte fra den klasse de er vokset op i, og et eller andet sted midtvejs krydser de hinandens spor og går i clinch, og så springer der gnister. Man kunne sige at Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed. Han var oprører, han havde set for meget til at være noget andet, men han lod sig aldrig sætte i bås. Heldigvis. Og han var en åben og strålende forfatter med en power som ingen andre i samtidslitteraturen. Da han døde lørdag den 12. juni 1999, var han bedre end nogensinde.
Han var en maskulin forfatter, fordi hans sprog var maskulint, hvis noget sådant findes, og det gør det vel, men han var aldrig macho. Han satte sig aldrig over kvinder i sine bøger. Aldrig. Han kunne se på dem med skrækblandet fryd, han kunne se på dem, om ikke altid med forståelse (hvilken mand kan det), så i hvert fald med beundring. Han kendte deres styrke, og han lod sig imponere. Det viser han gang på gang. Jeg ved ikke om verden har forstået hvor sjældent det er.”
75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Hestehovedtågen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 15-06-2013
Noget af en åbenbaring ... simpelthen så bragende godt skrevet

Norsk kult

Det er noget af en åbenbaring pludselig at stifte bekendtskab med en norsk forfatter, der døde tilbage i 1999 og som stort set har været ukendt i Danmark, men som skrev ti romaner 'af høj international klasse.' Nu er denne norske hemmelighed afsløret på dansk med den første af Ola Bauers fire romaner om drengen Tom og hans seksuelle opvågning. Handlingen er vanskelig at referere, men romanen er også mere stemning og sydende sprog, end plot og struktur. Ikke mindst personportrætterne er i mesterklasse, men hele bogen er 'simpelthen så bragende godt skrevet.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Hans Hertel 15-06-2013
Suveræn prosakunst ... det går ustyrligt over stok og sten
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Knippel 25-05-2013
Blændende roman ... det bobler og syder i sætningerne

Blandt hvalpikke og værnemagere

Det bobler og syder i Ola Bauers sætninger, som i et 'hæsblæsende tempo' fører læseren igennem efterkrigstidens Norge set igennem drengen Toms følsomme øjne. Det er strålende, at landsmanden <a href='/navne/per-petterson'>Per Pettersons</a> danske forlag nu præsenterer første bind af Ola Bauers blændende erindringsromaner, og 'der er noget at glæde sig til, hvis den nuværende kvalitet holder.' [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 16-06-2013
Læs og bliv glad i låget

Glad i låget

Man bliver glad i låget af en tur i den afdøde norske forfatter Ola Bauers 'farvestrålende ord-centrifuge.' I den første af hans fire romaner om drengen Tom - som er forfatterens alter ego - hvirvles man 'hid og did med sproglige oplevelser og billeder' og da den unge islandske kvinde Hedda dukker op i Toms i forvejen ikke helt almindelige liv, 'kommer der for alvor gang i løjerne.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 18-06-2013
Emmer af erotik

En norsk beatforfatter

Per Petterson har kaldt den afdøde forfatter Ola Bauer for 'Norges eneste genuine beatforfatter.' Den sproglige rytme, rastløsheden og den allestedsnærværende seksualitet har han bestemt til fælles med sine amerikanske kollegaer i denne første roman om drengen Tom, der 'på ikke så få områder skulle ligne forfatteren selv.' Som læser hvirvles man rundt i Bauers univers, men sidder samtidig underligt desillusioneret 'tilbage som en ensom planet.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 24-05-2013
Galskab, tragik og poesi

Fra dreng til mand

Ole Bauer er kult i Norge, men ukendt i Danmark. Nu er første bind i hans delvist selvbiografiske tetralogi 'Hestehovedtågen' fra 1992 omsider oversat til dansk. Der er knald på handlingen fra start til slut, og de indvendinger, man kunne have om historien og karaktererne, er spage. Bauer slipper ikke grebet i en, når først man er begyndt at læse, og historien er fuld af poesi, tragik og galskab. Det er de tre efterfølgende bind forhåbentlig også. [Kort referat]

Ikke lagt online