Ti vilde heste er en historie om en piges liv fra hun er fire år til hun bliver fireogtyve og venter sit første barn. Pigen vokser op i 1950’ernes Danmark med to forældre der er psykisk ustabile; den røde, eksplosive far, hvis humør skifter som nat og dag, og den sorte mor med mørke øjne der sjældent smiler.
Det er historien om en barndom med overgreb og knusende tavshed, med mareridt og slanger i fodenden og en mor der gradvist fortaber sig bag en tjørnehæk af glas. Efter forældrenes skilsmisse bliver pigen anbragt hos forskellige fjerne bekendte og overlades til selv at finde ud af tilværelsen. Men pigen er en overlever, sårbar og viljestærk på en og samme tid.
Historien er barsk og gribende, nærmest mytisk, sproget er poetisk og registrerer seismografisk pigens indre rystelser.
Historiens rammefortælling er skrevet mange år senere. Den kvindelige jeg-person har for længst besluttet sig for ikke at se sin mor mere. Hendes fortid ligger i en forseglet boks og står det til hende skal den aldrig åbnes. Men den nat kvinden fylder halvtreds har hun et syn som får hende til at begive sig ud på en rejse for at opsøge moren.
Elisabeth Rygård har i mange år arbejdet som filminstruktør, begyndende med den humoristiske spillefilm Ta’ det som en mand, frue (1975), som udsprang af 70’ernes kvindebevægelse. Siden har hun skabt 20 andre film, bl.a. spillefilmen Omfavn mig måne (2002) om en tyrkisk dreng hvis forældre udvandrer til Danmark. Derudover har hun tidligere udgivet to digtsamlinger, Skrøbelige rejser (Vindrose 1994) og Den unikke guide (Klim 2004). Ti vilde heste er hendes romandebut.
+ Læs mere
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Ti vilde heste" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Forældre skal vælges med omhu
Elisabeth Rygård skildrer en piges forfærdelige opvækst i en familie, hvor begge forældres psykiske lidelser overskyggede alt. Bogen er en 'lang og pinefuld' fortælling om 'pigens kamp for at slippe helskindet ind til voksentilværelsen', men den skildrer samtidig overgangen mellem de borgerlige 1950'ere og 1960'ere og de frigjorte 1970'ere ganske fint. Rygårds blik er præget af galgenhumor og skarphed, men hun er også en nænsom formidler af det forsømte barns indre liv og de omvæltninger, som det senere 'kulturelle normskred' får for hende. [Kort referat]
En historie om en overlever
Elisabeth Rygårds debutroman er en psykologisk og formentlig delvist selvoplevet fortælling om en kvinde, der i erindringen søger tilbage til sin barndom, hvor en fatal hændelse fandt sted. Præcis hvad der skete får vi ikke at vide, men det er heller ikke romanens ærende. Den handler om personlig overlevelseskraft og er 'i lange stræk både rørende og rystende.' [Kort referat]
