Min grønne himmelaf Simon Glinvad

At skrive dramaet frem

Romanens 60-årige fortæller bor alene på landet efter for 10 år siden at have forladt kone og barn. Til at begynde med er dramaet vanskeligt at få øje på, men anmelderen skal love for, at 'historien vokser sig større og større og stadig mere fængslende og skræmmende.' For i fortællerens fortid gemmer der sig en perverteret hemmelighed, som suger læseren til sig, og i dette spændingsfelt mellem fortid og nutid buldrer det stille drama løs.' [Kort referat]

Som far, så søn

Simon Glinvad skriver 'med imponerende indlevelse' i denne poetiske roman om de stærke relationer mellem fædre og sønner. Forfatteren har sans for den sigende detalje og hans stilfærdige tonefald kan minde om norske Per Petterson – hvilket er en stor ros til den kun 35-årige Glinvad. Bogen 'fortjener at blive læst af alle sønner og fædre. Samt alle andre, der gerne vil forstå deres flerstrengede bånd lidt bedre.' [Kort referat]

I udkanten af alting

Simon Glinvad vokser som fortæller med hver bog, han skriver, og han er 'på vej til at give sine forsigtige vingeslag fuld bærekraft'. Han nyeste lille roman er en vemodig fortælling. Med sine sansemættede observationer lister sig den ind på læseren trods et par svagheder, hvor man savner lidt mere forklaring og uddybelse af romanens psykologi og hovedpersonens bevæggrunde. [Kort referat]

Den utidsvarende

Simon Glinvad skiller sig lidt ud som forfatter ved at skrive 'i en klassisk moderne form' blottet for ironi og postmoderne krumspring. Han skriver stilsikkert og 'uden floskler og klicheer' men den alvorlige tone læner sig ofte op ad det sødmefulde eller sentimentale. Anmelderen lod sig gribe, men savnede noget af det rå og brutale, 'som tilværelsen også indeholder. Når det er sagt, er det afgjort charmerende at finde en forfatter, som bare skriver de bøger, han helst selv ville læse.' [Kort referat]