Huset på skrænten af Rie Osted

Spar op til

5 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Huset på skræntenAndrea de Lima #3af Rie Osted

Ulrik, en ung mand, it-specialist og nyforelsket, køres ned. Var det en ulykke, som politiet tror, eller var det mord? Privatdetektiven Andrea de Lima engageres af den unge mands papmor til at finde en eventuel morder. Da hun kommer for tæt på, bliver det farligt for hende selv.

Huset på skrænten er den tredje i rækken af Rie Osteds kriminalromaner om privatdetektiven Andrea de Lima.

PRESSEN SKREV
"Flugtbilist eller raffineret morder? ... Andrea går i gang med at grave sig ned i sagen. Ulriks bundulykkelige kæreste viser sig at vide besked med interessante detaljer. Desuden opsøger Andrea Ulriks arbejdsplads og render politiet på dørene. Huset på skrænten er en hyggekrimi, så det basker. Ikke at Rie Osted viger tilbage fra scener med vold eller morbide mord(forsøg). Men hun nurser også læseren med adskillige hygsomme skildringer af fredelige stunder i gode venners lag."
Katinka Bruhn, Weekendavisen

"Andrea de Lima er en fyrig dame med ben i næsen. Hun er jurist og privatdetektiv, mor til gymnasieeleven Markus og indehaver af ihærdighedens charme, der får hende til at dybdebore i de kriminalsager, hun bliver hyret til. Hvor politiet giver op og henlægger sager, tager Andrea over, og opklaringens lys skimtes.
Vi er i den absolut letlæste genre ... Og dog formår hun at holde tungen lige i munden og levere en vare, der en sommerdag vil gøre godt på en strandtur."
- Bente Wiik, Fyens Stiftstidende og Fyens Amtsavis

"Persongalleriet er tilstrækkeligt stort til, at man som læser har mange muligheder at gætte på, og afsløringens twist er fint turneret. Undervejs sker der både forgiftninger og dødsfald. Sproget er let, og romanen blander privatliv og opklaring på den klassiske, nordiske måde. ... Hyggelig fortsættelse i serien om Andrea de Lima."
- Sanne Caft, lektørudtalelse
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Huset på skrænten" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 05-07-2013
En hyggekrimi, så det basker

Studenterjubilæet

Var det en flugtbilist eller en koldblodig morder, der tog livet af privatdetektiv Andrea de Limas gamle klassekammerats søn? Efter et studenterjubilæum bliver Andrea nok så mindeligt bedt om at kigge efter nye spor og det giver naturligvis pote. Forfatteren viger ikke tilbage fra rå vold og mord, men der er også en del hygsomme scener, der lægger en dæmper på de barske løjer. 'Huset på skrænten' er en hyggekrimi, så det basker. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 30-03-2013
Mere hygge end uhygge
33/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 19-04-2013
Vi er i den absolut letlæste genre

Pålette fjed

Rie Osteds tredje krimi med detektiven Andrea vil gøre godt på en strandtur en sommerdag. Orstad har tidligere været journalist på ALT for damerne, og det kan man mærke, for vi er i den absolut letlæste 'damebladsgenre'. Handlingen går over stok og sten, men hun formår dog alligevel at holde tungen lige i munden. [Kort referat]

Ikke lagt online