hans korte møde i beruset tilstand med en tilfældig kvinde i Grønland. I "Lad den som ingen laster har" er fortælleren på en skibsrejse, hvor han møder er bred skare af besynderlige personer. I "Den indhegnede indhegning" lider et ægtepar i dén grad af forfølgelsesvanvid at de omdanner deres hus til en fæstning - med katastrofale følger. I novellen " ... blive som et lille barn ..." besøger fortælleren en mand, som i fuld fart er på vej ind i seniliteten. Han tror blandt andet, at fortælleren er hans storebror, da han deler navn med denne. Men allerstrækest står "Drengen der fik sin violin til at lyde som vinden". Her oplever og sanser vi alt det, som foregår inde i hovedet på en lille dreng. Drøm eller virkelighed ? - tja hvem ved det ?

Ædende ondskabsfuldt - ja, men samtidig gennemstrømmet af en dyb og inderlig kærlighed til alle dem, der ikke er helt "ligesom de andre". Som sanser og oplever - og gennemskuer - ting, som ikke er forundt de kedelige og de gråmelerede.