Under jorden af William Boyd
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Under jordenaf William Boyd

Det er forår i London. Adam Kindred, en ung klimatolog er i byen til et job-interview. Han går en tur langs Themsen, og da han kommer forbi en hyggelig italiensk restaurant går han derind for at få stillet sin sult. Under måltidet falder han tilfældigvis i snak med en anden enlig gæst ved bordet ved siden af, men da den fremmede rejser sig og går, glemmer han en stak papirer. Adam opdager det, og beslutter sig for at opsøge manden og aflevere papirerne.

Det bliver starten på en kæde af skæbnesvangre hændelser, som med forfærdende fart kommer til at ændre Adams liv. Han mister alt – sit hjem, sin familie, sine venner, sit job, sit gode ry, sit pas, sine kreditkort, og intet får han tilbage igen. Politiet leder efter ham. Der er udstedt en dusør på ham, da det viser sig, at han er eftersøgt for mord. En lejemorder er i hælene på ham. Adam er aldeles alene i en fremmed storby. Han har ingen steder at gå hen, bortset fra ned – gå under jorden.
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Under jorden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 08-10-2010

Mere end en thriller

Når en rigtig, prisbelønnet forfatter kaster sig over thrillergenren går det sjældent godt - og dette er en af de sjældne gange. Boyds roman er på een gang samfundskritisk, karakterdrevet og spændende - og fyldt med gode ideer. Og så gør det jo ikke så meget at det hele er velskrevet og veloplagt. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 29-09-2010

Underholdning til hjerte og hjerne

Videnskabsmanden Adam hvirvles ind i et mordkomplot og må gå under jorden, forklædt som hjemløs i Londons gader, mens han forsøger at rede trådene ud. Bogen er ganske underholdende skrevet med skarpe karikaturer og "stilfærdig civilisationskritik". [Kort referat]

Ikke lagt online
17/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 15-10-2010

Stinker af usandsynlighed

Der er langt mellem snapsene i denne noget uheldige oversættelse af William Boyds seneste thriller. Oversættelsen skal dig ikke bære ansvaret alene, for det er en yderst utænkelig og ligegyldig historie om forcerede konspirationsterorier i et banalt miljø, [Kort referat]

Ikke lagt online