+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Sølvfloden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Et splittet menneske samler sine tråde
Teater-, film- og tv-instruktør Kaspar Rostrup har skrevet en fin erindringsbog. Han fortæller i et sansemættet og dramatisk fortættet sprog om sin usædvanlige opvækst som astmasyg på et børnehospital, hvor han led af 'konstant savn, ensomhed, håbløshed, gråd og angst', fordi kontakten med familien var afbrudt og kortvarig. Men han lærer som modtræk til elendigheden at mobilisere den fantasi, der som titlens sølvflod 'flyder let, boblende og klar gennem ham', og udvikler sig dermed til den kulturpersonlighed, han er i dag. Det er tankevækkende læsning. [Kort referat]
Portræt af teaterinstruktøren som ungt menneske
Kaspar Rostrup er et stykke levende nutidig teaterhistorie, så det giver god mening, at han fortæller sin livshistorie. Det gør han glimrende, men som netop teaterinstruktør kan det undre, at han ikke har skåret scenerne til og fjernet overflødige mellemregninger. Naturligvis er barndommen vigtig, men det er i overkanten med 'flere hundrede siders beskrivelse af lærere, elever, begivenheder' og detaljerede erindringsglimt fra 'en barndom i et kunstnerisk hjem som søn af et ikke helt lykkeligt ægteskab og en kostskoletid med glæder og sorger, knubs og kærlighed.' [Kort referat]
Til tider for tung og for privat
Ind imellem er første bind af teatermanden Kaspar Rostrups erindringer 'tung læsning', som i for høj grad kører rundt i det private. Men han er 'en glimrende fortæller' og de lidt for lange beskrivelser af eksempelvis det 'ni år lange ophold på Tølløse mellem- og realskole' muntres op af 'en række spøgefulde episoder og forsorne anekdoter.' Først i næste bind begynder det egentlige teaterliv, som formentlig vil være mere interessant læsning. [Kort referat]
