Glimter som en melankolsk tåre i øjnene på den, der forstår omfanget af uafvendelig ulykke
Papas usynlige edderkopper
Der er mørkt, sørgmodigt og dystert i Sara Stridsbergs delvist selvbiografiske roman om pigen Jackie og hendes suicidale far, Jim, der er indlagt på det psykiatriske hospital Beckomberga. Det autofiktive giver romanen en ’særlig dybde og resonans’, for enhver kan researche sig frem til hvordan der så ud på det nu nedlagte hospital, men man er nødt til at have oplevet sorg og sjælelig deformering på egen hånd for eksempelvis at skildre faderens delirium så ’rasende uhyggeligt, som det sker i romanen. Sara Stridsbergs skildring af et ødelagt barn og forholdet til en havareret far er umiskendeligt nordisk og blottet for smil. Den glimter som en melankolsk tåre i øjnene på den, der forstår omfanget af uafvendelig ulykke.’ [Kort referat]