De uskyldige af Andrew Miller

Spar op til

54 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

De uskyldigeaf Andrew Miller

Paris, 1785. Den unge ingeniør, Jean Baptiste Baratte, får en ordre fra den franske konge om at rejse til Paris og fjerne hver en knogle fra kirkegården i byens centrum. Kirkegården er så overfyldt, at en stank af lig har fordærvet byen, parisernes ånde, selv deres mad. Jorden skal renses for lig, beordrer kongen, og det skal gå stærkt.

Baratte hyrer en gruppe af 30 minearbejdere til at udføre det hårde arbejde. De fleste naboer er glade for, at der langt om længe bliver gjort noget ved problemet, som truer deres helbred, men ikke alle vil tillade, at kirkegården bliver fjernet.
 

Døden er overalt i Andrew Millers nye roman, men New York Times kalder den »usædvanligt levende, og kritikerne roser den til skyerne. 

DE USKYLDIGE har vundet Costa Book Award 2011, en af Englands mest prestigefyldte litterære priser og er blevet nomineret til flere andre priser. 
Bogen har solgt mere end 100.000 eksemplarer i England, og rettighederne er solgt til 11 lande.

Om forfatteren
Andrew Miller (født 1960) er en engelsk forfatter, som blandt andet har skrevet den prisvindende roman Ingenious Pain fra 1997. DE USKYLDIGE er hans sjette roman.

Anmeldelser

-Intelligent, seriøs og tankevækkende, men også underholdende. Andrew Millers De uskyldige er et perfekt eksempel på en historisk roman. 
-The Guardian 

-Millers genskabelse af det prærevolutionære Paris er usædvanligt levende og fantasifuld, og historien så gribende, at du sætter dit liv på standby bare for at læse den færdig. 
-The Times 

-Millers seneste roman drager dig ind med hypnotisk magt ... Miller genopliver det parisiske samfund med sikker hånd og levende detaljer, så billederne bliver hos dig længe efter du har læst den sidste side. 
-Daily Mail 

-Hvis du kunne lide Patrick Suskinds Parfumen, vil du elske denne bog. 
-Daily Express 
72/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "De uskyldige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Ulrik Langen 17-05-2013
Intelligent, seriøs og tankevækkende

En alt andet end uskyldig opgave

Den prisbelønnede historiske 1700-tals roman fra engelske Andrew Miller foreligger nu på dansk. Titlen 'Pure' er lidt kejtet oversat til 'De uskyldige'. Det er historien om den unge ingeniør Jean-Baptiste, som får til opgave at rydde Les Innocents kirkegården i Paris. En opgave som tager hårdt på både ham og områdets beboere. Romanen er 'tankevækkende, intelligent og seriøs,' og den ligger i klasser over de historiske romaner, som anmelderen har læst over de sidste par år. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristine Kabel 20-08-2013
Fortiden fremstår farverig

At fjerne en kirkegård

'Fortiden fremstår farverig' og træder levende frem i Andrew Millers spændingsfyldte historiske roman om opgravningen af en stor kirkegård midt i Paris i 1785-86. Hovedpersonen er den unge visionære ingeniør Jean-Baptiste, og omkring ham optræder en lang række kulørte karakterer, som forfatteren blæser fulde af liv. Symbolikken knyttet til kirkegården er massiv og for den opmærksomme læser er der masser at tænke over undervejs. [Kort referat]

67/100
XR
Glimrende anmeldelse fra Excited Reading
anmeldt 08-10-2016
Fængende, aktuel og spændende ... Miller skriver fremragende