Lille pige af Sarah Engell

Spar op til

66 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Lille pigeaf Sarah Engell

REBECCA BRYDER PSYKISK sammen, da hendes mand Lars vil skilles. Sammenbruddet forværres af angsten for at miste datteren, og Rebecca plages af stadig mere depressive tanker. Da hun opdager, at Lars ser en ung kvinde bag hendes ryg, bliver den indre monolog yderligere sort og hendes handlinger endnu mere destruktive. For hvad er egentlig virkelighed? Hvem er den unge kvinde? Hvad er der sket med datteren? Og hvem er det, der i smug fotograferer den lille pige?

En barsk og uhyggelig historie, hvor intet er, hvad det ser ud til.

Uddrag af bogen:
”Svar mig helt ærligt,” siger jeg. ”Hvis hun aldrig var dukket op, havde vi så stadig været sammen?”
Lars svarer ikke.
”Hvis hun forsvandt, ville det så være os igen? Ville vi kunne få det som før?”
Jeg kan høre skridt i røret. En dæmpet vejrtrækning og en let raslen, som fra blade og grene.
”Ville du komme tilbage, hvis hun ikke fandtes mere? Ville du elske mig igen?”
Vejrtrækningen i røret bliver højere, mere stødvis.
”Lars, hvor er du?”
Jeg ser mig omkring. Træerne står i en cirkel omkring mig. De kredser sig raslende ind, lukker sig i en mur om mig. Jeg strammer grebet om telefonen. Jeg kan høre hans skridt. Langsomt fører jeg telefonen væk fra øret. Mit hjerte begynder at hamre. Jeg klapper telefonen sammen.
Lyden af skridt bliver højere.

Sarah Engell, 1979, har arbejdet flere år i psykiatrien og skriver i dag på fuld tid.
Tidligere udgivelser:
Forpulede kærlighed Forlaget Carlsen, 2012
To streger og tusind tanker Forlaget Nautilus, 2011
Gift Forlaget mellemgaard, 2011
Forbandede Mødom Forlaget Carlsen, 2011
Hvis bare …
Forlaget Carlsen, 2009
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Lille pige' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.419 andre anmeldelser af bøger.