Lyn fra klar himmelaf Finn Wilkens

Langsomt lynede han tasken op og tog de enkelte dele frem. Samlede dem omhyggeligt, indtil Saueren var klar. Lukkede det ene øje og så ind i kikkertsigtet med det andet. Trak prøvende sin rystende pegefinger tilbage, så den lukkede sig om aftrækkeren, mens han støttede riflen i vindueskarmen. Slap dog af, mand, tænkte han og slog aftrækssikringen fra. Solen bagte og generede ham, men han skubbede blot kasketskyggen længere ned og tørrede igen hænderne i bukserne. Han lænede sig ud over karmen og så misundeligt på flere familier langt nede, der havde gang i soft-icen. Han åbnede vinduet lidt mere, og larmen fra de mange tilskuere blev tydeligere. Musikken fra Jernbaneorkestret blandede sig med mågeskrig og dytten af biler i det fjerne. Fint nok; jo mere larm, jo bedre. Han lukkede venstre øje og satte igen det højre for kikkerten. Det sorte kryds pegede på et punkt lige midt på vejbanen foran broen. Han klemte så hårdt på skæftet, at riflen rystede. Nu ventede han blot på den åbne cabriolet …