To tunger af Christian W. Larsen

Spar op til

179 kr.

47/100
Under middel
ifølge 5 anmeldere

To tungerthrilleraf Christian W. Larsen & Lene Hjorth

En ung dansker myrdes på bestialsk vis i Aarhus Domkirke og efterlades til skræk og advarsel i centrum af Danmarks næststørste by. Senere følger flere voldsomme drab, der tilsyneladende intet har med hinanden at gøre.
Christoffer Gravgaard fra politiet i Aarhus og Anne Krebs fra Rigspolitiet sættes på opgaven. Og de to må til Indien, før de ser trådene til de hjemlige drab.

I Greve søger Nilas Bøje-Hansen, en ensom ung mand, efter et stærkt fællesskab. Han finder svaret i en tro, ligesom sin missionerende oldefar, som den unge dansker er parat til at dø for. Men er hans valg løsningen?

To tunger er en uhyggelig aktuel thriller om en af de største konflikter, der udspiller sig under overfladen på et af klodens mest harmoniske samfund.

ANMELDERNE SKREV
"Der er både spænding og tankevækkende satser i Hjort og Larsens spændingsroman (...) " To tunger" er, som spændingsroman betragtet, fermt udført, med rivaliseringen mellem politi og PET som gennemgående underlægningsmusik."
- 4 stjerner, Jyllands-Posten

"Bogen løfter sig gevaldigt hen ad vejen, personskildringen er helt i top, sproget er velgennemtænkt (...) den giver tid til eftertanke om vores samfundsudvikling med mange nationaliter samlet i et lille selvtilfredst land."
- Fyns Amts Avis
47/100
Under middel
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "To tunger" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 23-01-2015
Personskildringen er helt i top, sproget er velgennemtænkt
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 18-02-2015
Der er både spænding og tankevækkende satser i Hjort og Larsens spændingsroman

Terrorisme tur-retur

’Der er både spænding og tankevækkende satser i Hjort og Larsens spændingsroman’ om radikalisering og danske terror-celler. Forfatterne har sans for ’de psykologiske mekanismers betydning for inddragelse i radikale miljøer’ og lader rivaliseringen mellem politiet og PET spille en interessant rolle igennem hele historien. Til slut blafrer den belærende pegefinger lidt rigeligt, men romanen fungerer fint både som thriller og som et meget aktuelt debatindlæg. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 20-12-2014
Langt hen ad vejen fint fortalt og ganske spændende
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 01-02-2015
Et plot fyldt mere op med kronikstof end krimispænding
Ikke lagt online
17/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 08-02-2015
Motiver og persontegning synes skåret med sløv motorsav

Bizar forvirring

Det er fint med krimier, ’der vil mere end gyset, nemlig gøre opmærksom på værdien af dialog’ som der står på forsiden af denne roman – det er selveste Poul Nyrup Rasmussen, der giver bogen dette skudsmål ‒ men desværre er det snarere et selvmål, for netop dialogen er ’så besynderligt konstrueret, at den bliver både kunstig og kønsløs.’ Plottet synes ’skåret med sløv motorsav’ og ’blandingen af referencer til virkeligheden og bizarre fejl gør kun forvirringen større.’ Bogen er simpelthen for ringe til at denne anmelder kan tage den lige så alvorligt, som den tidligere statsminister åbenbart har gjort. [Kort referat]

Ikke lagt online