Jalousi af Jacob Skyggebjerg

Spar op til

37 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere

Jalousiaf Jacob Skyggebjerg

Jacob Skyggebjergs Bonnie-&-Clyde-agtige roman Jalousi
gennemspiller på klassisk vis den store kærligheds rus med øjnes
svimlende dyb etc. – og den store kærligheds opløsning ved hovedpersonen
HPs altødelæggende jalousi. Jeg har sagt det før: Jacob Skyggebjerg kan det hele. Dette lille kammerspil, som Jalousi dybest
set er, ikke kun bekræfter talentet, men fuldbyrder det. Man kan heller
ikke med sin tredje bog blive ved med at nøjes med prædikatet talentfuld. Nu skal det være.

Efter den obligatoriske komme-til-hovedstaden-og-falde-dybt-roman Vor tids helt – i tradition med Johs. Jørgensens små mester-romaner fra begyndelsen af 1890erne eller Johs. V Jensens Danskere og Ejnar Elkjær – og den store satiriske samtidsroman Hvad mener du med vi strammes grebet, formatet er mindre og til at styre og så gør det for alvor ondt.

Samsine og HP er det unge par. De lever livet hårdt, på samfundets skyggeside, i en af kommunen anvist bolig etc, det skal
galt. Nattesjov og druk og almindelig utilpassethed. De rige får deres
bekomst, der lægges ikke fingre imellem, det er på den vis også en
fortælling om samfundsklasser. Men det er noget så banalt som jalousi,
noget så ædende, der ødelægger ikke alene forholdet, men også HP, så han
til sidst krabber rundt som en anden idiot. Idet han på detektiv-manér
kortægger Samsines færden hin ulyksalige aften.

Men når det gør så ondt, er det fordi, Jakob Skyggebjerg formår at levendegøre sine personer. Selv om de er outlaws – hvad det end betyder, outlaws – er de præcist som alle vi andre: legesyge, drillesyge, frem for alt: kærlighedshungrende … og for hans vedkommende sygelig jaloux.

Hun
er af småborgerlig herkomst og elsker alt, hvad der er småborgerligt, hygge og fødselsdag og kat, mens Han er
en skide proletar, som aldrig kan blive andet end proletarisk og
uformående med hensyn til bordskik og hvordan man håndterer
parforholdets vanskeligheder.

Klimaks i den henseende: han brækker hendes arm.

Men iøvrigt er de to, hun og han, så meget mere, end hvilken klasse de kommer fra. Med hensyn til vildskab er de lige vilde, eller – man tror det næppe – hun distancerer ham. Hun kan ikke få nok, der skal flere øl til, mere vin. Hun er på mange måder et barn, han en sensymbolistisk drømmer.

Som sagt: Der er noget Bonnie & Clyde over dem. De
klarer den, man bliver ved med at tro, de klarer den, det kan ikke være
andet, når vi elsker dem så meget, og alligevel går det galt. Vi ved det
godt. – Jeg kan sagtens se Jalousi som film. Men så skulle Ingmar Bergmann genopstå, for det er det, det er. I sidste instans. Et satans psykologisk drama.


— Et kammerspil.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Jalousi" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kristin Vego 15-04-2017
En gribende lille roman, hurtigt læst, skrevet med megen humor
En skræmmende og perfekt afstemt bog

Som følge af din indblanden i mit liv

Jacob Skyggebjergs tredje roman er en lille, tragisk kærlighedshistorie [Kort uddrag]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anna Møller 18-04-2017
Utrolig rørende ... Jacob Skyggebjerg skriver overlegent
Gennemført og velskrevet ... kunne meget vel blive Jacob Skyggebjergs gennembrud i den bredere offentlighed

Et moderne syndefald langt fra Edens have

Jacob Skyggebjergs ”Jalousi” er som en romantisk version af Jakob Ejersbos ”Nordkraft” [Kort uddrag]

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Preben Rasmussen 25-04-2017
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 22-04-2017
Én af de mest intenst velskrivende prosaister, vi lige nu har i dansk litteratur
Sprog på speed. Stærkt

Syg af kærlighed

Omslaget på Jacob Skyggebjergs tredje roman er lige så grimt som forholdet mellem HP og Samsine. Det er lilla – jalousiens farve – så på trods af den virkelig dårlige smag, er det såre passende, for den ene af de to romanfigurer martres af jalousi, og deres kærlighed kan ikke holde til det. ’En såre enkel historie, altså, smuk, trist og banal, som kærlighedshistorier ofte også er det. Kuldslået almindelighed, sprog på speed. Stærkt.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 12-04-2017
En god, trøstesløs og bitter forfaldsfortælling

Kimen til det smadrede liv

Svartsjuka. HP har grund til at vende sin sortsyge mod Samsine i Jacob Skyggebjergs nye, gode roman. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 14-04-2017
Desperadoroman ... udforsker uforskrækket kærlighedens dødsdrift
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Nicklas Freisleben Lund 23-04-2017
Gumpetung og distanceret skematisk

Draget af det smadrede

Ærgerligt - mener denne anmelder - at Jacob Skyggebjerg ikke har højere ambitioner med denne jalousi-roman end at skildre et voldeligt forhold. Det bliver ’noget gumpetung og distanceret skematisk’, men romanen løfter sig trods alt i de sekvenser, hvor Skyggebjerg lægger den alvidende fortællerstemme fra sig og ’lader sine karakterer komme til orde og fortælle deres historier og dermed sig selv.’ [Kort referat]

FS
Fyens Stiftstidende
anmeldt 14-04-2017
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Anne Skov Thomsen 10-04-2017
Vellykket ... effektfuld
Ikke lagt online
100/100
BB
fra B for bog
anmeldt 15-04-2017
Jacob Skyggebjerg skriver helt fantastisk
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 16-04-2017
67/100
MS
Glimrende anmeldelse fra Modspor
anmeldt af Anna Schmidt Andersen 09-04-2017
Et dragende hærværksunivers med en interessant narrativ struktur
Lige dele samfundskritisk Bonnie og Clyde-fortælling og københavnerrealistisk detektivroman

En fortælling om hærværk

Jacob Skyggebjergs tredje udgivelse er en kærlighedshistorie på fuld turbo mod opløsning og druk; Jalousi er voldelig parforholdsrealisme i et kantet, københavnsk Radiator-univers pakket ind i lægeromansæstetik og sølvblank typografi. [Kort uddrag]

60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 28-06-2017
BB
Bogblogger.dk
anmeldt af Katja Meier Marcussen 29-05-2017