Olavs drømme af Jon Fosse

Spar op til

36 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere

Olavs drømmeTrilogien #2af Jon Fosse

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig.
”Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.” – Aftenposten
“Fantastisk, lille roman om at ville det gode og om at være magtesløs. (-) Der er en understrømmende stemning af regulær gyserfilm tilsat et stænk eventyr af den grusomme, Grimm´ske slags. Det er ét langt åndedrag, (punktummer går man forgæves efter her), og det hele er næsten ikke til at bære. Og alligevel bærer man det jo – for Fosse forener det sørgelige og skønne i denne notorisk nordiske noir.” Litteratursiden
“Olavs drømme er en lille roman med et kolossalt indre rum.” Berlingske 5 stjerner
”En ting er at kunne skrive som en ildebrand, der løber fra træhus til træhus i Bergen. Noget andet er at mestre det, at flette tilværelsens tungeste spørgsmål ind i sine bittesmå fortællinger uden at det går ud over enkeltheden. Fosse kan, og det var helt rigtigt at give Nordisk Råds Litteraturpris til TRILOGIEN. Små punktumløse bøger om en fjern fortid er næppe det letteste at sælge. Men Fosse er ikke for de få og indviede. Han skriver smukke, stille dramaer om kærlighed og retfærdighed. OLAVS DRØMME er en feberdrøm, man ikke kan vågne fra igen.” LitteraturNu
75/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Olavs drømme" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 28-10-2015
Fascinerende ... en lille roman med et kolossalt indre rum

Stien uden punktummer

Der er et kolossalt indre rum i Jon Fosses lille myte-agtige fortælling om en mand, der tilsyneladende vender tilbage til en by, hvor han tidligere har begået et mord. Historien er enkel, men måden hvorpå Fosse fylder den med betydning og lag af symbolik, er fascinerende. [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 28-10-2015
Mesterlig

Besynderligt ophedet og foruroligende

Der er en fortættet uafvendelighed i Jon Fosses lille roman om de par timer, der går fra en mand nærmer sig en ny til han bliver sat fast for mord. Som læser får man lyst til at råbe ’vend om,’ men der er ikke noget at stille op over for fortællingens ’rytmisk gentagende kværnen frem mod slutningen.’ Bogen er uden punktummer og ’refleksioner, beskrivelser og småstumper gentages i bestandige mønsterdannelser, der går klart og skarpt igennem i Karsten Sand Iversens fordanskning.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 27-11-2015
Det er et privilegium at dele ud af sin begejstring
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 31-10-2015
Musikalsk, hypnotisk, suggererende ... sætningerne danser
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 12-11-2015
Smuk og intens fortælling
Ikke lagt online
17/100
XR
Meget dårlig anmeldelse fra Excited Reading
anmeldt 29-01-2016
Skuffer fælt ... et stykke sjusket stykke makværk ... det er virkelig en ommer
Der er slet ikke den mindste fornemmelse for sproglig kærlighed eller æstetik i sproget
Selv børn i 4. klasse skriver bedre og er mere opfindsomme, end denne hulter-til-bulterkasse-bog
83/100
L
Fremragende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Marie Hauge Lykkegaard 11-11-2015
Uden mage ... en feberdrøm, man ikke kan – eller vil – vågne fra
Smukke, stille dramaer om kærlighed og retfærdighed

Punktumløs og uden mage

Bind to i Jon Fosses prisvindende værk TRILOGIEN er en feberdrøm, man ikke kan – eller vil – vågne fra. [Kort uddrag]

80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 15-10-2017
LS
Litteratursiden.dk
anmeldt af Anne-Grethe Demant 14-10-2017