Lettiparkaf Judith Hermann

Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller med et blik, en berøring fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far, som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket, der ligger mange år tilbage, på venner, på et hus, der endnu kun eksisterede som et omrids.

Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme, som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord, som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der, når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker? Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre – såvel elskede som fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde.

”Det er litteratur i verdensklasse.” – Weekendavisen

”Judith Hermann er næsten naturstridigt god … Hermann fortæller med stor psykologisk indsigt og i et præcist, stramt sprog, der nok giver mindelser om Raymond Carver, men har sin egen kimende smukke tone.” – Berlingske, ******

“Gennem en skøn prosas fintslebne linse får Judith Hermann det prekære, ordinære og triste til at lyse … Ved at veje hver stavelse, hvert ord, hver sætning på skønhedens og præcisionens vægtskål giver Judith Hermanns noveller læseren det andet blik på menneskene, ikke bare på sig selv og de, førhen og nuværende, nærmeste, men også, og måske navnlig, på dem, man står i kø ved kassen med. Det er intet mindre end åbenbarende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken, ♥♥♥♥♥♥