Stærkt røde sokker til slidte blå jeanspoesiaf Mads Eslund

Stærkt røde sokker til slidte blå jeans er optegnelser, prosadigte og breve samlet under betegnelsen poesi. Et tilsyneladende selvbiografisk jeg er optaget af billeder; primært motiver som rorschachtavler, stilleben-, portræt- og landskabsmaleri. Der er et mellemværende med disse motiver og en lyst til at beskrive og undersøge klicheer og associationer. Tingenes sanselighed bliver tydelig i de stillestående verdener. Jeg´et fascineres af forbindelser og relationer i billederne, og i indlæsningen og identifikationen vikler selv simple ting fra det private univers sig ind i en større figur.

Uddrag fra bogen:

Tactus

Fingrene hen over sovemærker som en tydning eller genetablering af den elskedes ansigt efter søvnen, en slags blindeskrift: "De stod på et trapperepos, kyssede ikke, hun var vred (men sød alligevel), de gik tidligt hjem fra festen og knaldede." Som børn "tegnede" vi på hinandens rygge med fingrene. Som børn legede vi doktor. Overfladen af frugt og bær. Jeg har lyst til at oplyse indersiden af din kind med en lille lygte. Jeg har altid lyst til kysse dine bryster. Som et vandmærke i en hundrede kroner seddel er din venstre kind, "din tinding et bristet granatæble bag ved dit slør." En behåret fersken og en poret citron. At kunne finde et hul i en cykelslange med læberne. Vi grinede alle af Kampmanns fornemmelse af en "hinde" mellem ham selv og verden, Christian fortalte om det i toget til København og læste en passage op fra "I glimt", oplæsningen illustrerede osmosen. At famle sig frem i et helt mørkt lokale. Jeg er ikke særlig god til at blande kort og spiller næsten aldrig om penge. Jeg bemærker: Jeg bliver fuldstændig elektrisk af at blive slikket i øret. At sidde i en stol med en skildpadde i skødet. En dørklokke kan og bør være som en brystvorte.