1914 af Martin Zerlang

Spar op til

99 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

1914En verden i splinteraf Martin Zerlang

1914 var året, der satte skel mellem “verden af i går” og “verden af i dag”. Op til august var sidste kapitel af “la belle époque”; og straks efter tog man hul på første kapitel af “Den Store Krig”. Med 1914 indtraf et kulturhistorisk tidehverv.


Der er ikke tidligere på dansk givet en samlet fremstilling af, hvad det var der skete i 1914. Det sker med 1914,  hvor Martin Zerlang fortæller om brydningerne mellem før og nu - og nybrud inden for så godt som alt: politik og hverdagsliv, sprog og billedkunst, dans og arkitektur, sport og kønsroller og meget mere.


Det er en ualmindelig medrivende og lærerig tour de force igennem det skelsættende år – hvor vi møder Peter Freuchen og Coco Chanel, Charlie Chaplin og Karen Blixen, Pablo Picasso og Emma Gad – og en lang række andre øjenvidner og kommentatorer til den store omvæltning. 1914 – En verden i splinter viser, hvordan Den Store Krig, som i dansk sammenhæng helt uberettiget hidtil har været “den glemte krig”, virkede afgørende ind på dansk kultur.


Bogen udgives i samarbejde med Golden Days in Copenhagen og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2014, som har 1914 og 1. verdenskrig som tema.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "1914" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Gerhardt Eriksen 01-09-2014
Et prægtigt værk om året, hvor den gamle verden endte

Da dominobrikkerne væltede

Et prægtigt værk om det åndelige og kulturelle klima i 1914 - året, hvor den gamle verden endte. Martin Zerlang demonstrerer, at ’han spænder over både historien og kulturen i alle afskygninger, og tilsammen giver de to perspektiver et tidsbillede, så man som læser føler sig vældig godt hjemme i danskeres tankegang og levevis dengang.’ Alt i alt en ’fortræffelig oplysende bog.’ [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Lidegaard 23-08-2014
Rasende interessant ... visuelt flot og tekstligt veloplagt
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jesper Vind 29-08-2014
Anbefales som årets hidtil bedste coffee table book

Historien i en maggiterning

Denne skønne bog kan anbefales som årets hidtil bedste coffeetable-book. Den er både oplysende og underholdende, når den behandler de tendenser og begivenheder, hvis tråde flettes sammen i 1914. Fortællingen kommer vidt omkring, men kredser især om kulturlivet og hverdagslivet før, under og efter Første Verdenskrig. Derudover er bogen rigt og fabelagtigt illustreret. Desværre negligerer forfatteren selve verdenskrigen, og selvom bogen er kulturhistorie, giver denne underprioritering af sagens kerne et skævt billede af materien. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 21-09-2014
Spændende og anderledes mosaik

Værd at læse

Martin Zerlang har skrevet en ’spændende og anderledes mosaik’ om 1914 – det år hvor Første Verdenskrig begyndte og satte Europa på den anden ende. ’Med verdenskrigen som baggrundskulisse’og Danmark som udkigspost inviterer forfatteren på en broget og varieret tur rundt i datidens kunst, kultur, mode og massemedier. [Kort referat]

Ikke lagt online