Du har ingen bøger i din bogreol
81
81 (9)
X (0)
1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami - forside

1Q84 Bog 1



Af (Der er 14 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2011 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 81 ud af 100 er givet på baggrund af 9 anmeldelser af 1Q84 Bog 1. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami - Indbundet bog Indbundet bog, 403 sider, ISBN: 9788779559202
Udgivet 29.09.2011 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 349,00
Lydbog, ISBN: 9788771292381
Udkommer 01.07.2013 på Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 249,00
1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788771290318
Udgivet 25.01.2012 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 261,00
1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 403 sider, ISBN: 9788771290424
Udgivet 27.10.2011 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 175,00
1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 403 sider, ISBN: 9788771290424
Udgivet 15.12.2011 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 273,00

Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.
Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.

Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.

april– juni 1984

'Lad Dem ikke narre af det ydre.'

Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.

Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.
Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

Aomame er en 30-årig smart pige, uddannet kampsportsinstruktør, men arbejder p.t. som lejemorder. Tengo er matematiklærer med forfatterdrømme. Han skal omskrive en sær 17-årig piges sære historie. Begge hovedfigurer oplever, at deres virkelighed forvrides let, hvad påvirker deres virkelighed?

Detaljer
  • Titel: 1Q84 Bog 1
  • Undertitel: Bog 1.
  • Forfatter: Haruki Murakami
  • Originaltitel: 1Q84 (ichi-kew-hachi-yon)
  • Oversat fra japansk til dansk af Mette Holm
  • Første udgave: 29.09.2011
  • Seneste udgave: 01.07.2013
Læs et uddrag af 1Q84 Bog 1 (kræver Flash)
Videoklip: Reklame for iQ84 [engelsk]
Skønlitteratur (11913) Videoklip (334) Kærlighed (3294) Mord (2129) Læs uddrag (2663) 1980-1989 (2259) Generationsportræt (12) Modernitet (91) Del af en serie (47532) Skønlitteratur (3745) Japan (202) Kultur (7210) Matematik (452) Sekt (7) Detektivroman (7) Skrivekunst (85) Dannelsesroman (10) Sex (481) Storbyrealisme (2) Softball (2) Romantrilogi (2) Dommedagskult (2) Hjernevask (5) Lejemorder (9) Tokyo (16) Overvågning (49) Melankoli (22)

Anmeldelser af 1Q84 Bog 1

67
Alt
Comment_pic

Klassisk kult

Haruki Murakamis trebindsværk er ”en kolossal bedrift” og hyldes med god grund verden over som et hovedværk i forfatterskabet. Bog 1 er ”en surreel og bizar historie” om kærlighed og skæbne, som tager lidt tid at komme ind i, men som derefter gør læseren dybt afhængig af Murakamis sære stof.
[refereret af bog.nu]

83
Ekstrabladet80
Comment_pic

Brændte børn

1Q84’s konstruktion er sindrig med adskillige spor, der flyder sammen og sågar en roman i romanen. Men uanset Haruki Murakamis monumentale leg med tid og rum er bogen ”elementært medrivende” og leverer en ”svimlende læseoplevelse.” [refereret af bog.nu]

100
Politiken
Comment_pic

I 1984 gik verden under

Haruki Murakami er ”enestående læseværdig.” 1Q84 kræver ingen forkundskaber eller nogen særlig indsigt i japansk kultur, dommedagskulter, softball, Tjekhov, matematik eller nogle af de andre emner, som forfatteren vender og drejer. Til gengæld er læseren nødt til at åbne sindet og følge med når Marakami bevæger sig ind i et univers med ukendte naturlove, der er ude af sync med virkeligheden. For anmelderen er der ingen tvivl: ’1Q84 er den store krabat’ i forfatterskabet.
[refereret af bog.nu]

67
Information
Comment_pic

Tilbage til fremtiden

Hvad er virkeligt og hvad er ægte? Haruki Murakami 'pirrer (og forvirrer)' som vanligt sin læser i et stilsikkert anslag, og det skal blive spændende at læse de sidste to bind i trilogien, omend man nok skal overveje at erhverve sig de engelske udgaver, da den danske oversætter Mette Holm tilføjer sproget lidt for mange floskler, og det i en grad så 'hans kølige og enkle tone truer med at blive flad'. [refereret af bog.nu]

100
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Big Brother flytter til Japan

Det første bind af tre giver lyst til at læse mere af Murakamis kæmpeværk. Romanen handler om en forfatter og en lejemorder, der krydser hinandens spor. Stilen er både høj- og fladpandet, plottet forbinder en masse niveauer med hinanden, og der er altid en mening med mystikken. [refereret af bog.nu]

83
Borsen
Comment_pic

Storværk fra Murakami

I sin seneste tredobbelte mastodontroman er Haruki Murakami ”en moderne eventyrfortæller, som det er helt umulig at løsrive sig fra.” Plottet er vildt og gådefuldt, kærlighedshistorien er skamløst romantisk og helheden er en enestående dynamisk blanding af storladen popkultur og fuldkommen uforudsigelighed. [refereret af bog.nu]

83
Weekendavisen
Comment_pic

Kunsten at undgå langvarige skilsmisser

Haruki Murakami har skrevet, hvad der "tegner til at blive en af de helt store romaner i dette årti". Han blander ambitiøst og fascinerende thriller, kærlighedshistorie, civilisationskritik, østlig filosofi og mere til i en historie, som det er en 'ublandet fryd' at fordybe sig i. Kun ærgrer man sig over, at de to næste bind endnu ikke er udkommet. [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten
Comment_pic

Der kommer buler i verden

Haruki Murakami lægger flot ud i sin monumentale roman, der udgives på dansk som en trilogi. Anmeldelsen forholder sig kun til første bind, der udfolder "en lige så sexet som spændende fortælling om hele det moderne liv". Vi følger 'forfatterspiren Tengo og massøren Aakame', mens de langsomt kommer i kontakt med en radikal sekt anført af en dæmonisk leder. Murakami har en sublim evne til at blande realisme med fantastiske elementer på den mest elegante måde, og bogen rummer træk af både detektivroman, generationsportræt og dannelsesroman, ligesom den trækker på talrige referencer til vestlig kultur. Mette Holms oversættelse formår at få Murakami til at klinge på én gang underfundig og præcis på dansk. [refereret af bog.nu]

67
Berlingske
Comment_pic

Under Murakamis måner

[Om den svenske udgave] Ikke én yen blev der brugt på markedsføring da første del af de tre 1Q84-bøger udkom i Japan. Haruki Murakamis drømmeagtige historier er ventet med længsel og sælger sig selv i millionvis. 1Q84 er et litterært sug, som spiller på nye tangenter i forfatterskabet. Den ene af hovedpersonerne, den kvindelige lejemorder Aomame, er en mørk og martret Lisbeth Salander-type og helt atypisk for kvinderne i Murakamis bøger. Og det sælsomme univers med to måner, som det meste af handlingen er henlagt til, varsler en ny og mere uhyggelig tone. De to første bøger er lige lovlig lange, men de er også vanedannende, og det kan intet forlags PR-afdeling hamle op med. [refereret af bog.nu]