Du har ingen bøger i din bogreol

Emner du også kunne være interesseret i

77
77 (8)
100 (1)
1Q84 Bog 3 af Haruki Murakami - forside

1Q84 Bog 3


Af (Der er 14 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 77 ud af 100 er givet på baggrund af 9 anmeldelser af 1Q84 Bog 3. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
1Q84 Bog 3 af Haruki Murakami - Indbundet bog Indbundet bog, 451 sider, ISBN: 9788779559639
Udgivet 29.08.2012 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 349,00
Lydbog, ISBN: 9788771292411
Udkommer 01.07.2013 på Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 249,00
1Q84 Bog 3 af Haruki Murakami - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788779559561
Udgivet 11.10.2012 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 261,00
1Q84 Bog 3 af Haruki Murakami - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 451 sider, ISBN: 9788771291742
Udgivet 29.08.2012 af Forlaget Klim. Vejledende pris: kr. 273,00

Oktober - December 1984

´Noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed. Og når noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed, var han nødt til at finde ud af, hvad det var.´

I allerførste kapitel af denne tredje og afsluttende bog i Haruki Murakamis romanværk 1Q84 møder vi den umanerligt grimme og meget insisterende privatdetektiv Hr. Ushikawa. Hans næse har aldrig fejlet noget, og når først han er på sporet, finder han altid frem til sit bytte. Men da han er en slange, må han gøre det i sit eget tempo.

De to andre hovedpersoner i dette store værk, Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, befinder sig meget langt fra hinanden. De er begge to truet af kræfter, de ikke forstår omfanget af, og de er begge to forfulgt af mennesker, de ikke kender. Mens de leder efter hinanden fra hver sit sted, lærer de mere og mere om den forskudte verden, de er forsvundet ind i, men vil de lære nok til at overliste deres forfølgere? Og vil de finde hinanden, før det er for sent.

1Q84 udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984.
Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.

Detaljer
  • Titel: 1Q84 Bog 3
  • Undertitel: Bog 3.
  • Forfatter: Haruki Murakami
  • Originaltitel: ichi-kew-hachi-yon
  • Oversat fra japansk til dansk af Mette Holm
  • Første udgave: 29.08.2012
  • Seneste udgave: 01.07.2013
  • Bogen er en del af serien 1Q84
Læs et uddrag af 1Q84 Bog 3 (kræver Flash)
Skønlitteratur (11913) Læs uddrag (2671) Skønlitteratur (3745)

Anmeldelser af 1Q84 Bog 3

67
Fyns-amts-avis
Comment_pic

Værket fuldbragt

Haruki Murakamis blanding af mystik, sex, filosofi, religion, hårdkogt krimi og science fiction bliver også her i tredje bind af 1Q84 til 'en unik, legende og tankevækkende læseoplevelse.' Men bogen er ikke hans bedste værk. Der er noget übersmagfuldt, intellektuel fims over Murakamis personer og handling, som vokser i takt med forfatterens globale læserskare. [refereret af bog.nu]

67
Berlingske
Comment_pic

Den lille mand fra Tokyo

Den smukke kærlighedshistorie, som HM bygger op i det han selv kalder 'sin største litterære satsning,' er virkelig bevægende, men den ville have stået endnu stærkere uden det udenomsværk af litterært lirumlarum, som 1Q84 udvikler sig til fra midten af andet bind. 'Det er stort, det er ambitiøst, det er vildere end noget, Murakami tidligere har skrevet' men 1Q84 er ikke 'hans største romanværk.' [refereret af bog.nu]

83
Ekstrabladet80
Comment_pic

Alt kan ske

Udover at være en medrivende fortælling i sig selv er Haruki Murakamis mesterlige mammutværj, 1Q84, en 'en hyldest til selve det at skabe en fortælling.' I Murakamis verden er grænserne mellem fantasi og virkelighed udflydende og selv i dette tredje og afsluttende bind synes sandheden at fortone sig. Men det gør ikke det mindste, for det er ikke nødvendigvis 'alt, vi bør vide.' [refereret af bog.nu]

50
Weekendavisen
Comment_pic

Parallelverdener

Afslutningen på Haruki Murakamis stort anlagte eksistentielle kærlighedstrilogi er mildt sagt en skuffelse: Gentagelserne hober sig op, plottet forgrener sig ud i alt for mange sidespor uden at byde på overraskelser, dialogen er iltfattig, karaktererne er blevet blege og uvedkommende, og så er den overnaturlige dimension reduceret til ren stilistisk mekanik uden finesse. Alt i alt rummer romanen mere kunstfærdighed end kunst - desværre! [refereret af bog.nu]

83
Information
Comment_pic

Tør du tro på Murakami?

De to hovedpersoner i 1Q84-trilogien, Aomame og Tengo, er her i tredje bind 'trådt ind i noget, der kunne minde om en parallel virkelig, hvor himlen har to måner.' Det er et 'sært og surrealistisk' univers og Haruki Murakami giver ikke nogen endelige svar på alle spørgsmål, men hvis man overgiver sig til forfatterens drømmende logik, så giver det hele alligevel mening på sin egen måde. [refereret af bog.nu]

100
Jyllands-posten
Comment_pic

Månen er blot af papir

Et hovedtema i storværket 1Q84 er, at forestillingen om noget og den reelle virkelighed kan være meget forskellige. Det paradoks gennemspiller japanske Haruki Murakami underfundigt og virtuost på alle det litterære klavers tangenter i tredje og sidste del af trilogien om digterspiren Tengo, der leder efter sin barndomsforelskelse Aomame. Haruki Murakamis lettilgængelige stil er endnu engang præcist og indlevet fordansket af Mette Holm. [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Alle gode gange tre

Man skal ikke læse Haruki Murakami for hans virtuositet med ord. Sproget er meget simpelt, næsten fladt, men det han gør med ordene og 'så vidunderligt fantasifuldt og konstant overraskende.' I dette tredje og (desværre) sidste bind af den mystiske Romeo og Julie-historie, 1Q84, er tempoet sat ned og kærlighedskraften, der driver trilogiens to hovedpersoner mod hinanden, er øget. Og det er vel det opmuntrende budskab midt i bogens og bøgernes postmoderne fortællemagi: Kærligheden findes, hvis man tror på den. [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Hans tryllestav ophæver al logik

[Om den engelske udgave] Man lukker bog 3 med en tilfreds mæthedsfølelse, men der er stadig krøller på historien, som ikke er blevet glattet ud og spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret. Selvom Haruki Murakami lader en kattelem stå åben, udtaler han sig afvisende om et eventuelt fjerde bind. Men man har jo lov at håbe.
[refereret af bog.nu]

Læservurderinger af 1Q84 Bog 3

100
User
Comment_pic