Du har ingen bøger i din bogreol
97
97 (6)
X (0)
2666 af Roberto Bolaño - forside

2666



Af (Der er 1 anden titel af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 97 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af 2666. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
2666 af Roberto Bolaño - Hæftet bog Hæftet bog, 1030 sider, ISBN: 9788702089578
Udgivet 06.06.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 399,95

Fire akademikere på jagt efter den sky og mystisk forsvundne forfatter Benno von Archimboldi; en mentalt ustabil filosofilærer, der hører stemmer og forsøger at beskytte sin datter mod verdens ondskab; en ulykkeligt forelsket kriminalbetjent; en sportsjournalist, der i stedet for at rapportere fra en boksekamp i Mexico konfronteres med døden - deres veje krydses alle i Santa Teresa på grænsen mellem Mexico og USA. En by hjemsøgt af korruption, narko, prostitution, underbetalt fabriksarbejde - og hundredvis af uopklarede mord på unge kvinder.

2666 er en svimlende rejse ind i den moderne civilisations mørkeste hjerte. Med denne posthumt udgivne roman er Roberto Bolaño blevet udråbt til en af vor tids vigtigste forfattere.

Detaljer
Skønlitteratur (11864) Kvindemord (3) Mexico (114) Dekadence (9) Forfald (6) Surrealisme (41) Vold (447) Anden Verdenskrig (161) Skønlitteratur (3660) Pulp fiction (1) Moral (171) Paranoia (16) Ciudad Juárez (1) Civilisationskritik (60) Eksperimenterende litteratur (15) Roman (151) Skønlitterære emner (255) Sportsjournalister (1) Bedste romaner 2012 (28)

Anmeldelser af 2666

100
Berlingske
Comment_pic

Rejse til livets og litteraturens ende

2666 er et værk så rigt på temaer, sidehistorier, referencer, humor og galskab, at man næppe nogensinde kan blive helt færdig med bogen. De fem selvstændige fortællinger væver sig tematisk ind i hinanden og handler først og fremmest om behovet for og kærligheden til litteratur i en meningsløst brutal verden. Bogen blev Roberto Bolaños sidste og er både et mesterværk og et litterært testamente. [refereret af bog.nu]

100
Politiken
Comment_pic

En litterær begivenhed

Roberto Bolaños hovedværk er fem romaner i én hvoraf den fjerde består af ’320 siders pertentlig gennemgang af endeløse, grufulde kvindemord’, som man læser med ’fascinerende kvalme.’ Alle mordene er begået i denne verdens udgave af Helvedes forgård, den mexicanske grænseby Ciudad Juarez, som i Bolanos version hedder Santa Teresa. De øvrige fire romaner, som også har tråde til den morderiske by, danner tilsammen en rystende, velskrevet og dybt original blanding af postmoderne samtidsroman og megakrimi, som i ambitionen om at dissekere det menneskelige mørkes hjerte, kun kan sammenlignes med Herman Melvilles Moby Dick. [refereret af bog.nu]

100
Information
Comment_pic

Civilisationens uhyrligheder i romanform

Roberto Bolaño sidste roman fra 2003 er en af de mest gådefulde, som denne anmelder har stiftet bekendskab med, men også ’en af det nye årtusindes mest originale, udfordrende og tankevækkende romaner.’ Alene titlen er et mysterium, som end ikke forfatterens redaktør har formået at kaste lys over. Bogen kan læses som et forsøg på at sætte ord på (eller overhovedet finde ordene) og forstå civilisationens indbyggede ondskab. Handlingen følger en række personer, som alle ender med at lukke øjnene for de kvindemord, der finder sted i den fiktive mexicanske by Santa Teresa – et slags skjult centrum for alverdens uhyrligheder. [refereret af bog.nu]

100
Weekendavisen
Comment_pic

En oase af rædsel i en ørken af kedsomhed

Efter endt læsning af denne formidable og monstrøse kæmperoman sidder man tilbage med en uafrystelig følelse af, af Roberto Bolaño har set langt dybere ind i nutiden og fremtiden, end de fleste nogensinde vil være i stand til: Bogen afdækker 'den moralske og eksistentielle afgrund', som Vesten er hastigt på vej ned i, og hvor kun visionen om en mulig ny æstetik synes at give os et glimt af håb. Genremæssigt spænder bogen 'fra hårdkogt pulp fiction til syderuopæisk surrealisme, fra essayistiske afsnit inspireret af den kritiske teori til Kafkas og Canettis foruroligende universer', og når først læseren har begivet sig ind i bogens labyrintiske dyb, er der ingen vej tilbage: Man vil bare fortsætte. Iben Hasselbalch har lavet en 'formidabelt kongenial oversættelse' til dansk. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

En rejse til mørkets hjerte

Roberto Bolaños over 1.000 sider lange og posthumt udgivne storværk bringer ’læseren godt rundt i verden’, men hovedsageligt til den fiktive mexicanske by Santa Teresa, der - ligesom virkelighedens Ciudad ­Juárez – svømmer meningsløst i blod og vold. Bolaños er ikke en virtuos forfatter, men hans fantasi og evne til at sætte sin romans karakterer i nogle markante situationer samt de mange stilarter, han behersker, er alt sammen med til at sætte nye standarder ’for kompleks og tankevækkende samtidslitteratur.’ [refereret af bog.nu]

100
Jyllands-posten
Comment_pic

Vi har vænnet os til døden

I den mexicanske grænseby Ciudad Juárez blev der fra begyndelsen af 1990’erne begået hundredvis af bestialske kvindemord. I én af denne dybt originale, fabulerende kæmperomans fem dele giver Roberto Bolaños et indigneret portræt af et ’korrupt, voldeligt og inkompetent politis halvhjertede indsats’ i et kapitalistisk samfund i total opløsning. Men bogen er langt mere end brutal kriminalreportage og samfundskritik og skal ikke læses og forstås i et lineært forløb, men som en gribende, rystende, rasende, anfægtende, satirisk, letflydende og morsom kritisk masse af historier, der vokser til langt mere end de enkelte dele. [refereret af bog.nu]