Du har ingen bøger i din bogreol

Emner du også kunne være interesseret i

64
64 (7)
X (0)
27 eller døden skaber kunstneren af Alexandra Salmela - forside

27 eller døden skaber kunstneren


Af


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 64 ud af 100 er givet på baggrund af 7 anmeldelser af 27 eller døden skaber kunstneren. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
27 eller døden skaber kunstneren af Alexandra Salmela - Hæftet bog Hæftet bog, 303 sider, ISBN: 9788702112504
Udgivet 13.08.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95

Angie læser finsk på universitetet, men vil gerne være forfatter. Da hun fylder 27, laver hun en liste over berømte kunstnere, der døde, inden de fyldte 28. For Angie er 27 skelsættende: Hvis man dør, før man fylder 28, er man sikret evig legendestatus, men hvis man overlever, bliver man en i mængden af almindelige og ligegyldige mennesker. Hun giver derfor sig selv et år til at skrive et storslået værk og finde på en personlig og spektakulær måde at dø på. Hun beslutter sig for at rejse til Finland. Hun låner et sommerhus af underviseren på universitetet under dække af at ville skrive sin afsluttende opgave. Her langt nordpå i de finske skove bliver hun nabo til en økologisk hippiefamilie - et møde, som får afgørende betydning for Angies liv og projekt. 

Detaljer
  • Titel: 27 eller døden skaber kunstneren
  • Forfatter: Alexandra Salmela
  • Originaltitel: 27 eli kuolema tekee taiteilijan
  • Oversat fra finsk til dansk af Siri Nordborg Møller
  • Første og seneste udgave: 13.08.2012
Skønlitteratur (11864) Familieliv (250) Grise (86) Økologi (166) Finland (93) Selvmord (192) Katte (439) Tøjdyr (59)

Anmeldelser af 27 eller døden skaber kunstneren

83
Femina
Comment_pic

Sjove måder at dø på

Der er masser af humor og melankoli i slovakiske Alexandra Salmelas debutroman om en 27-årig kvinde, der planlægger at skrive et mesterværk og dø inden hun fylder 28. Anmelderen spruttede af grin under læsningen – og det er ikke ofte, det sker. Bogen er 'en perle af en debut.' [refereret af bog.nu]

67
Ekstrabladet80
Comment_pic

Dødedans i ødemarken

En kynisk kat ved navn Kassandra er en af de skiftende fortællere i Alexandra Salmelas prisbelønnede romandebut om den 27-årige Angie, der brændende ønsker at forlade livet inden hun bliver 28. Forfatterens behændige jonglering med fortællestemmer er kostelig og 'beskrivelsen af Angies eksil' i det finske vildnis er 'sært lokkende.' [refereret af bog.nu]

67
Alt
Comment_pic

Forfattersdrømme i ingenmandsland

Alexandra Salmela skriver 'underholdende og tankevækkende' om den svære overgang fra ungdom til voksendom i denne roman om en ung forfatterinde, der flytter ind hos en økologisk børnefamilie i en øde egn af Finland. Salmela har et skarpt og humoristisk blik for tendensen til at søge lykken i det oprindelige. [refereret af bog.nu]

67
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

En alternativ alderskrise

Veloplagt om end lidt sludrevorn udviklingsroman om en ung litteraturstuderende, som ønsker sig en tidlig død i lighed med Jimi Henrix, Jim Morrison, Janis Joplin og andre notabiliteter fra klubben af kunstnere, der døde som 27-årige. Romanen 'bugner af fortællermæssigt overskud og talentfulde rablerier.' Forfatterens fantasi er enorm og hun boltrer sig humoristisk i både 'det overgearede og det nedtonede' mens hun lader hovedpersonens og læserens illusioner briste én for én. [refereret af bog.nu]

33
Politiken
Comment_pic

Tjulahøj i de finske skove

Det er pinagtigt at læse komik, som ikke er sjovt. Morsom er slovakisk-finske Alexandra Salmelas roman om en wannabe-forfatter ikke selvom det tydeligvis er meningen, at man skal more sig over de pudsige fortællestemmer, der supplerer hovedpersonen: Tøjgrisen Hr. Øffesen, katten Kassandra og en familiebil. Det siges, at i Finland skriver unge kvinder som gamle mænd. Det gør Salmela desværre ikke. Hun skriver som en teenager i svær mangel på sjove ideer og grinagtige gimmicks. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Hr. Øffesen og mørket

Forfatterspiren Angie planlægger at begå selvmord inden hun fylder 28. Hun er 27 og har endnu ikke skrevet den roman, der skal blive stående efter hendes død. Hun er træt af det hele og flytter ind hos en finsk bondefamilie. Det er i hovedtrækkene indholdet i Alexandra Salmelas vidunderlige debutroman, som først og fremmest er anderledes i stilen. Angie er nemlig ikke den eneste fortæller. Også den finske families bil, en tøjgris og en kynisk kat bidrager med deres egne stemmer og pointerer på den måde, at alting afhænger af øjnene der ser. Alexandra Salmela har en fantastisk sans for både humor og smerte og skifter musikalsk imellem tonearter og de forskellige fortællere - 'en virkelig løfterig debut.' [refereret af bog.nu]

50
Jyllands-posten
Comment_pic

Svirpende samfundskritik

Man mærker tydeligt det boblende, sprudlende talent i slovakisk-finske Alexandra Salmelas debutroman, som netop handler om en forfatter, der skriver på sin debutroman. Hun hedder Angie og har slået sig ned hos en økologisk familie langt ude på landet i Finland. Forfatteren 'leger med genrerne' og 'veksler mellem skarptskårne skuespilsdialoger, naive hverdagseventyr, selvironiske iagttagelser og satiriske portrætter.' Lidt skriveøvelsesagtigt bliver det i længden, men hvem ved, hvad det kan blive til, når Alexandra Salmela finder noget 'mere vægtigt at skrive om.' [refereret af bog.nu]