8 ting, du aldrig ville turde af Eva Susso

Spar op til

79 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

8 ting, du aldrig ville turdeaf Eva Susso & Moa Eriksson Sandberg

Udfordringer, mod og stærke venskaber
8 ting, du aldrig ville turde handler om fire piger i slutningen af niende klasse, som danner en pagt, hvor de giver hinanden grænseoverskridende udfordringer. De lover hinanden, at de skal udføre dem lige meget, hvor pinligt det end er. Alt fra at købe kondomer, stjæle den lækre fyrs underbukser, skrive en erotisk novelle til eksamen og chatte med en pervers netpædofil. Udfordringer der nemt kan få uforudsete og måske alvorlige konsekvenser. Pigerne er opsatte på at fuldføre for en hver pris, men en dag er det ved at gå galt.
Bogen handler om venskaber og om at være der for hinanden, om at finde sin identitet og sin seksuelle orientering, den ’første gang’ og om at føle sig forkert og usikker. Den giver et godt og tidstypisk billede af de krav og forventninger, omgivelserne ofte stiller til piger i dag.
Historien fortælles skiftevis fra hver af de fire pigers synsvinkel i en nærværende, direkte og følsom tone, og hverdagsproblemer med ’dumme’ forældre, irriterende søskende og fedtet hud gør det nemt for målgruppen at identificere sig med personerne.

Eva Susso debuterede i 1995 og har skrevet omkring 30 bøger for børn og unge, og Moa Eriksson Sandberg debuterede i 2011 og har siden udkommet med flere ungdomsromaner og et antal erotiske noveller. Dette er deres første samarbejde.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af '8 ting, du aldrig ville turde' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.296 andre anmeldelser af bøger.